Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement søger jurist til varetagelse af EU-opgaver samt opgaver i relation til metroen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement søger jurist til varetagelse af EU-opgaver samt opgaver i relation til metroen
Ansøgningsfrist: 22-02-2019

&nbsp

I Kollektiv Trafikkontoret arbejder vi med politikudvikling, analyser og lovgivning inden for en række former for kollektiv transport – letbaner, busser, metro, privatbaner og BRT. Vi arbejder også med de tværgående emner på området, fx takster, passagerrettigheder, rejseplanen, rejsekortet og organiseringen af den kollektive transport. Endelig arbejder vi også med taxi og med private former for kollektiv transport, såsom fjernbusser. Foruden den indenrigspolitiske dagsorden dækker kontoret også disse emner i relation til den EU-politiske dagsorden.

Som ny jurist i Kollektiv Trafikkontoret vil et af dine ansvarsområder være kontorets EU-opgaver, herunder de nuværende forhandlinger om en ny forordning om jernbanepassagerers rettigheder samt liberalisering af EU-markedet for fjernbuskørsel. Dette indebærer bl.a. koordinering, deltagelse i arbejdsgrupper i EU-regi samt behandling i Folketingets Europaudvalg. Derudover vil en anden hovedopgave være juridiske spørgsmål samt udarbejdelse af ny lovgivning m.v. på metroområdet. Du vil her skulle arbejde tæt sammen med Metroselskabet og forestå kontakt til Kammeradvokaten.

Den kollektive trafik benyttes hver dag af mange mennesker, og derfor nyder området stor offentlig bevågenhed. Det betyder også, at opgaverne spænder bredt fra meget konkrete problemstillinger, til større politiske aftaler med stor samfundsøkonomisk betydning. Vores hverdag er meget udadvendt, og vi arbejder tæt sammen med sektoren. I kontoret er vi 9 AC’ere, 2 studentermedhjælpere og en kontorchef.

Vi søger en jurist, som
• har erfaring med og interesse for EU-arbejde (kendskab til statsstøttereglerne vil være et plus)

• taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau

• interesserer sig for arbejdet i et politisk miljø

• er grundig med sans for detaljen, men som også kan have mange bolde i luften på én gang

• evner hurtigt at sætte sig ind i nyt stof

• kan samarbejde konstruktivt både internt og eksternt

• er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kollektiv Trafikkontoret Merete Houmann. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning
Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest fredag den 22. februar 2019. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Nydansker.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (22.02.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Politik & Samfund



Transport-, Bygnings- og Boligministeriet - hurtigt overblik


Placering
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Logo: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.trm.dk


Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284817/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT