Akademiker til Budgetenheden i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Akademiker til Budgetenheden i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement
Ansøgningsfrist: 03-03-2019

&nbsp

I Transport-, Bygnings- og Boligministeriet arbejder vi med planlægning, anlæg, drift og vedligehold af den statslige transportinfrastruktur samt regulering af det samlede danske transportsystem. Ministeriet opfører, vedligeholder og administrerer endvidere statens ejendomme på kontor- og universitetsområdet og regulerer rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark. Endelig har ministeriet ansvaret for boligområdet, herunder bl.a. almene boliger, boliglovgivning og byfornyelse.

Ministeriets opgaver står derfor ofte højt på den politiske dagsorden og vil være spændende for dig, som er interesseret i et varieret, dynamisk og analytisk opgavefelt, der giver en bred erfaring inden for en række aspekter af arbejdet i en politisk ledet organisation. Du vil få ansvar for egne sager, faglige udfordringer på højt niveau og et arbejde tæt på den politiske beslutningsproces på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.

Vi har for øjeblikket en ledig stilling i Budgetenheden.

Budgetenheden
Budgetenheden består af elleve medarbejdere, heraf to studentermedhjælpere. Enheden er en tværgående funktion i departementet, og vi beskæftiger os derfor med en bred vifte af ministeriets politiske og økonomiske opgaver. Vores opgaver omfatter bl.a. den politiske og tekniske proces med at udarbejde finanslov for ministeriet med et samlet budget på over 20 mia. kr., vurdering af budgetkonsekvenser af politiske aftaler, økonomiopfølgning til ministeriets ledelse og Finansministeriet samt budgetanalyser af særlige problemstillinger. Du vil få tilsynet med én af ministeriets store styrelser (Vejdirektoratet, Banedanmark, Bygningsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) som det primære arbejdsområde.

Opgaverne omfatter bl.a.:

• Behandling af styrelsens bidrag til finanslove, udgiftsopfølgning mv.

• Behandling af konkrete sager om styrelsens økonomi og bevillinger, herunder ministerforelæggelser og besvarelse af folketingsspørgsmål.

• Departementets tilsyn af styrelsen i samspil med de relevante fagkontorer i departementet.

Hertil kommer, at alle medarbejdere får tildelt opgaver med at koordinere og planlægge enhedens produkter og processer på tværs af styrelserne.

Vi er en ung og social enhed, der gerne vender verdenssituationen over frokost. Alle medarbejdere indgår i teams for specifikke opgaver, samtidig med at der er sparring mellem medarbejdere på tværs af opgaver, hvilket sikrer en løbende vidensdeling og forventningsafstemning. Der er en stor grad af koordinering med Finansministeriet, med ministeriets styrelser og med øvrige kontorer i departementet.

Vi søger en medarbejder, som
• er samfundsvidenskabeligt uddannet

• interesserer sig for at arbejde med offentlig økonomi og administration i et politisk miljø

• har sans for detaljen, men som også kan have mange bolde i luften på én gang

• er struktureret og analytisk

• evner hurtigt at sætte sig ind i nyt stof

• kan samarbejde konstruktivt både internt og eksternt

• er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt

• er erfaren Excel-bruger

Vi tilbyder
• et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på den politiske proces

• en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv

• gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone

Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Budgetchef Poul Østergaard. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning
Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest søndag den 3. marts 2019. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Nydansker.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



Transport-, Bygnings- og Boligministeriet - hurtigt overblik


Placering
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Logo: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.trm.dk


Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1284819/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT