Studentermedhjælpere med interesse for projektledelse og IT til Digital Forretningsudvikling

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Er du struktureret, ansvarsfuld og interesseret i projektledelse og IT? Og har du lyst til at være en del af at stærkt fagligt og dynamisk arbejdsmiljø? Så er du måske lige den studentermedhjælper, vi mangler i Digital Forretningsudvikling

Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi i samarbejde med de øvrige styrelser i skatteforvaltningen skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, der understøtter skatteforvaltningens forretning. Vi har derfor behov for dygtige og motiverede studentermedhjælpere, som kan bistå vores projektledere i arbejdet med at levere den størst mulige forretningsværdi for pengene.

Dine opgaver
Du vil som studentermedhjælper i Digital Forretningsudvikling blive tilknyttet ét af to nyoprettede kontorer, der har projekteksekvering som kerneopgave. Kontorerne består af en række projektroller, som indgår i forretningsmæssige udviklingsteams. Disse teams er dedikeret til ét konkret projekt af gangen. Vores teams arbejder agilt og bruger i høj grad SAFe som udviklingsmetode.

Du vil således blive tilknyttet ét projekt og det vil blive din opgave at supportere projektlederen samt det omkringliggende udviklingsteam. Dette indebærer udførelse af en lang række opgaver af varierende karakter. Opgaverne kan for eksempel være:

  • Deltagelse i udarbejdelse af styregruppemateriale samt referater
  • Udarbejdelse af forslag til skriftligt materiale
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af regneark og oversigter
  • Berøringsflade med tidsplaner, risikostyring, ressourceplanlægning mm.
  • Projektkoordineringsopgaver
  • Tal- og analyseopgaver til brug for indstillingsnotater
  • Planlægning af events og møder
  • Arbejdstiden vil være ca. 15 timer ugentligt med mulighed for flere timer efter aftale. Arbejdstiden vil være fleksibel i relation til dine studier.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at du er i gang med en længere videregående uddannelse og forventer, at du har minimum 2 år tilbage af dit studie. En grundlæggende forståelse for projekter og projekteksekvering er fordelagtigt, men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med alle aspekter af projektstyring. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • er opsøgende og kan tage ansvar for dine opgaver
  • trives i et dynamisk miljø, hvor der er variation i opgaverne og arbejdsmængden
  • har gode samarbejdsevner, men samtidig i stand til at arbejde selvstændigt
  • har stor lyst til at arbejde med projektledelse i en kompleks, offentlig organisation
  • ikke er bange for administrative tasteopgaver

Et job som studentermedhjælper i Digital Forretningsudvikling vil give dig berøringsflade med alle aspekter af projektstyring og -ledelse i et kompleks, politisk og dynamisk miljø, hvor du i takt med evner og behov i høj grad vil kunne præge din daglige arbejdsgang med henblik på personlig læring og større fagligt udbytte.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 1. marts 2019.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Nicklas Spangsberg Krogstrup på telefon 7237 3828 eller fungerende kontorchef Kristina Stenbæk på telefon 7237 4282.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet blive Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
IT
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning



Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1285250/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT