Dansk Byggeri søger studentermedhjælper til Arbejdsgiversekretariatet
Dansk Byggeri
Læser du jura eller cand.merc.jur, og brænder du for ansættelsesret og kollektiv arbejdsret? Dansk Byggeri søger en studentermedhjælper til Arbejdsgiversekretariatet i København. Arbejdsgiversekretariatet varetager alle overenskomst- og ansættelsesmæssige forhold for Dansk Byggeris medlemmer i bygge- og anlægsbranchen.
Stillingen
Jobbet består hovedsageligt i telefonisk rådgivning af Dansk Byggeris medlemmer om bl.a. løn- og personaleforhold.
Derudover består jobbet af en vis juridisk litteratursøgning.
Hvem er du?
Du læser jura eller cand.merc.jur på det sidste halvår af bacheloren/det første år af kandidaten, og du har lyst til at arbejde med overenskomster og personaleforhold. Du har kendskab til disse faglige områder enten via studiet eller via relevante studiejobs. Det er vigtigt, at du har en god mundtlig og skriftlig formuleringsevne samt flair for at servicere Dansk Byggeris medlemmer.
Som person er du udadvendt og imødekommende. Du udviser et selvstændigt initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, du er fleksibel og hurtig arbejdende, og du påtager dig ansvar for kvaliteten i de opgaver, som du løser.
Vi tilbyder
Et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en af landets største erhvervsorganisationer. Dansk Byggeri ligger centralt placeret i hjertet af København ved Nørreport Station. Vi har en uformel tone og gode personaleforhold. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Timerne fastlægges efter aftale mellem dig, og de andre studentermedhjælpere og din nærmeste chef.
Oplysninger
Du kan få flere oplysninger hos afdelingschef Anja Bülow Jensen på telefon 93 51 11 37 eller ansættelsesretschef Lene Rosager Jægerslund på telefon 23 26 93 20. Din ansøgning med CV og karakterudskrift (uden de sidste 4 cifre i cpr.nr) sendes til HR: ansog@danskbyggeri.dk mærket ”Stud.jur. AGS” senest den 22. februar 2019 kl. 12.00. Vi indkalder til samtale løbende
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med knap 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.
Login for at se hele opslaget
Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.