Vejleder til Kontoret for Vejledning & Optagelse

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Frist 1. marts 2019

Har du erfaring med studievejledning af studerende på videregående uddannelser, og ønsker du at indgå i et dynamisk team? Så har vi stillingen til dig, da vi søger en akademisk medarbejder til Studievejledningen på DTU.

Studievejledningen ved DTU er kendetegnet ved et fagligt inspirerende og professionelt vejledningsmiljø, hvor vi har den studerende i centrum. Studievejledningen består i dag af 5 AC-vejledere og ca. 14 studenterstudievejledere.

Vejledning af DTU’s studerende
En stor del af stillingens indhold er at vejlede DTU’s studerende om uddannelserne på DTU: studieplanlægning, gældende regler, dispensations- og klagemuligheder samt studietrivsel og valgvejledning. En del af din hverdag vil derfor blive en-til-en samtaler med studerende, ligesom du vil skulle fungere som sparringspartner for studenterstudievejlederne. DTU er et dansk universitet med mange internationale studerende. Samtaler med de studerende foregår derfor både på dansk og engelsk.

Opgaver og projekter relatereret til vejledning
Udover vejledning af studerende er hverdagen præget af et tæt samarbejde med de andre afdelinger i administrationen for at sikre kvalitet samt strømline DTU’s studieprocesser og- systemer.

Du vil i din hverdag skulle arbejde med at løfte og lede projekter, deltage aktivt i tværfaglige netværk og være med til at understøtte udviklingsprojekter til gavn for de studerende.

Din baggrund og kompetencer
Da vejledning af studerende er en stor del af arbejdsporteføljen, forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og erfaring med at skabe en positiv og konstruktiv dialog med andre.

Du vil matche godt ind i vores vejlederteam, hvis du har konkret og praktisk erfaring fra vejledningsområdet samt en vejlederuddannelse eller tilsvarende. Vores team arbejder struktureret og systematisk, og har hele tiden vejledningsopgaven i fokus. Vi forventer derfor, at du som ny kollega forstår at se processer i helhed og kan sætte vejledningsopgaver i relation til uddannelsesafdelingens virke.

Vi forventer, at du er nysgerrig på nye opgaver og udfordringer, at du selv kan tage initiativ samt er imødekommende over for samarbejdsrelationer og studerende. Samtidig må du gerne kunne lide at tænke nye og innovative processer for vejledning, også gerne inden for tekniske løsninger.

Vi har en travl hverdag, hvor vi ikke altid når det, vi har planlagt for dagen, der er derfor vigtigt, at du som vejleder kan balancere med en høj grad af selvstændighed og tæt samarbejde på tværs af afdelingen. Vi har derfor en forventning om, at du som vores nye kollega er god til at bevare overblikket og det gode humør i pressede perioder.

Det tilbyder vi dig
Et spændende job i en organisation i konstant udvikling, hvor du får mulighed for at bruge mange af dine kompetencer i løbet af en arbejdsdag.

Vi er en serviceorganisation, der vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en organisatorisk selvfølgelighed. Vi tilstræber størst mulig professionalisme og kvalitet i opgaveløsningen – også selvom arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor.

Vi arbejder i åbne kontorlandskaber, hvor der altid er plads til at vende en sag eller hjælpe hinanden.

Hvem er vi
Afdelingen for Uddannelse og Studerende udvikler og understøtter uddannelsesprocessen på DTU med udgangspunkt i de studerende. Afdelingens mål er at understøtte DTU’s studerende, undervisere og ledelse, så DTU kan være blandt de fem førende tekniske universiteter i Europa.

AUS er organiseret i seks kontorer og omfatter i alt ca. 90 medarbejdere. Stillingen er placeret i Kontoret for Vejledning & Optagelse, der i dag består af 19 fastansatte medarbejdere og ca. 20 studentermedhjælpere/-studievejledere. På DTU findes der kun én, central studievejledning, og det er her stillingen er organisatorisk placeret.

Medarbejderne i Kontoret for Vejledning & Optagelse dækker, ud over Studievejledningen, også områderne karrierevejledning, Specialpædagogisk Støtte (SPS), Statens Uddannelsesstøtte (SU) og optagelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med AC-overenskomsten.

Arbejdsstedet vil være både på DTU Ballerup Campus og DTU Lyngby Campus. Afhængig af hvilke arbejdsopgaver du kommer til at sidde med, aftales det med kontorchefen/teamkoordinatoren, hvor den primære arbejdsplads vil være. Du skal dog forvente at skulle dække begge campusser.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest fredag den 1. marts 2019. Åbn linket ”Ansøg online”, udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Du må gerne i din ansøgning præcisere hvilke felter inden for vejledning du brænder for og har spidskompetencer inden for.

Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 11. Efterfølgende vil der blive gennemført personprofiltest med de kandidater, der går videre fra første samtalerunde. Ansættelsesforløbet forventes afsluttet inden udgangen af marts og med start senest 1. maj 2019.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller wibom@adm.dtu.dk samt teamkoordinator Heidi Berggren Brøndal Pedersen på 4525 1078 eller heibe@adm.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.


Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Undervisning



Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1285494/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT