Dine opgaver

PFA Pension

Studiejob
Storkøbenhavn

Er du en ambitiøs og dygtig stud.jur. / stud.merc.jur. eller lign.? Kunne du tænke dig at gribe en unik mulighed for at opbygge stor viden og ekspertise i krydsfeltet mellem jura og investering - nationalt og internationalt? Så tøv ikke med at skrive til os, for du er måske den studentermedhjælper, som vi søger til PFA Asset Management.

Dine opgaver
Dit primære arbejdsområde vil til en start blive at bistå Legal & Business Support i forbindelse med en række administrative opgaver, fx udarbejdelse og forhandling af ændringsaftaler og informationssøgning i relation til investerings- og/eller kapitalforvaltningsprojekter. Derudover vil du komme til at hjælpe i forbindelse med onboarding af nye handelsmodparter b.la. ved indhentelse og udarbejdelse af hvidvaskmateriale. Du skal være parat til at tage dig af diverse ad hoc opgaver herunder bistand af administrative opgaver, der knytter sig til alternative investeringer. I takt med din oplæring er det meningen, at du skal kunne varetage juridiske opgaver selvstændigt, fx forhandlinger af rammeaftaler som ISDA Master Agreements og GMRA’er med vores danske og udenlandske modparter, der danner aftalegrundlag for handel med derivater og repo-forretninger. Du har i høj grad indflydelse på dine arbejdsopgaver, og der er stor mulighed for at opbygge en arbejdsportefølje med stort ansvar.

Dine kvalifikationer
Du er ambitiøs har et stærkt teoretisk fundament. Du har særligt interesse for de formueretlige fag og er enten netop begyndt på kandidatdelen af din uddannelse eller læser som minimum på 2. år af bacheloruddannelsen. Du skal have evnen og lysten til at anvende din juridiske viden på praktiske problemstillinger . Som person er du analytisk stærk og en teamspiller med godt humør. Vi forventer samtidig, at du kan arbejde selvstændigt og via initiativ og arbejdsomhed skabe rammerne for at frembringe holdbare løsninger i en branche, hvor der skal arbejdes hurtigt for at nå til resultater, der skaber værdi internt i PFA og for vores kunder. Langt størstedelen af arbejdet vil være relateret til engelske aftaler og udenlandske samarbejdspartnere, og det er derfor essentielt, at du er dygtig til engelsk både mundtligt og skriftligt.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig et inspirerende og udfordrende job med fokus på juridiske problemstillinger, der knytter sig til kapitalforvaltning med stor indflydelse på din fremtidige udvikling, uanset om du overvejer en fremtid som erhvervsadvokat eller i den finansielle sektor. Du får adgang til at opbygge faglige kompetencer inden for et attraktivt arbejdsområde med stærke fremtidsmuligheder, og du kommer til at være en del af PFA’s inkluderende studenternetværk med 130 studerende. Den ugentlige arbejdstid ligger på 15-20 timer, men vi har naturligvis stor forståelse for, at du skal have fri fra arbejde op til eksamener.

Hvem vil du møde?
Vi er seks medarbejdere i Legal & Business Support inklusiv studentermedhjælpere. Stemningen imellem os er på én gang professionel, resultatorienteret, engageret og uformel. I PFA lever vi af at veksle viden til værdi for vores kunder – derfor vil du møde god ledelse og fokus på udvikling af dine kompetencer.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Legal Counsel Stine Bernt Simonsen på +45 30 55 81 98. Send din ansøgning inkl. CV og udskrift af eksamenskarakterer via linket nederst på siden senest den 1. marts 2019. Samtaler afholdes løbende. #LI-MA1

PFA Asset Management forvalter PFA Pensions midler, der andrager ca. 500 milliarder kroner samt midler for andre eksterne kunder, herunder bl.a. Investeringsforeningen PFA Invest. PFA Asset Management er et selskab i PFA-koncernen, og vores mål er at skabe mest mulig værdi til kunderne. Høj faglighed, stærke kompetencer og god ledelse er helt afgørende for PFA-koncernens godt 1.200 medarbejdere. Du kan møde os på www.pfa.dk.

En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Bank & Forsikring
Jura
Økonomi & Forvaltning



PFA Pension - hurtigt overblik


Placering
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Logo: PFA Pension
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.pfa.dk


PFA Pension i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1285648/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT