Studentermedhjælpere til Kommunikation
HOFOR
HOFOR skaber bæredygtige byer. Kommunikationsafdelingen i HOFOR skaber god kommunikation: vi hjælper resten af virksomheden med at fortælle om HOFORs visioner, projekter og resultater. Der er meget at fortælle og derfor søger vi 2 energiske og friske studentermedhjælpere, der kan assistere vores dygtige kommunikationsrådgivere med forskellige ad hoc-opgaver.
Du bliver ansat i Kommunikation, hvor vi arbejder med HOFORs interne og eksterne kommunikation. Vi arbejder både strategisk og operationelt med blandt andet presse, digital kommunikation, kundekommunikation, ledelseskommunikation og kommunikationsstrategier. Kommunikationsafdelingen er fagligt spændende, travl og professionel, og vi husker at have det sjovt imens. Du bliver en del af et team på i alt 3 studerende.
Digital designguru eller Pulitzer-kandidat
… behøver du ikke være – men du må gerne have lyst til at blive det. Hvis du er en haj til at tænke i kommunikation og brugeradfærd på de digitale medier, har erfaring med Sitecore og måske har talent for at finde den gode historie til en pressemeddelelse, kan vi helt sikkert bruge dig. Især hvis du også har mod på praktisk arbejde.
Opgaverne kan f.eks. være
- Nyhedsformidling og opdatering af vores intranet (Sitecore) og hofor.dk (WordPress)
- Tekstforfatning af fx pressemeddelelser, pjecer og artikler
- Research
- Billedbehandling / Photoshop
- Support og vedligeholdelse af billeddatabase (pt. Cumulus)
- Udarbejdelse af præsentationer (fx i PowerPoint eller InDesign)
- Praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer, oprydning mv.
Du behøver ikke at have spidskompetencer inden for alle opgaverne, men det er vigtigt, at du har erfaring med digital kommunikation og er velformuleret på skrift. Du skal have lyst til at tage ansvar.
Jobbet på studentermedhjælper er på cirka 15 timer om ugen fordelt på to arbejdsdage. Vi har metro (Bella Center St.) og busser lige til døren samt masser af cykelstativer.
Selvkørende, fleksibel og positiv
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for feltet kommunikation, journalistik, digitale medier og/eller IT. For at komme i betragtning til jobbet skal du have minimum 1 ½ år tilbage af din uddannelse.
Som person regner vi med, at du:
- Er opsøgende og tager initiativ
- Kan arbejde selvstændigt
- Er hjælpsom
- Trives i en travl hverdag
- Er loyal
- Prioriterer et godt samarbejde med dine kolleger
- Har en positiv omgangsform
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til kommunikationsrådgiver Josefine Land på 2795 2137 eller skrive til kommunikationschef Anders Kappel på kappel@hofor.dk
Ansøgningsfristen er den 28. februar 2019 kl. 14.
Det ene job er med ansættelse hurtigst muligt – det andet er pr. 1. juni. Angiv venligst i din ansøgning, om du ønsker at komme i betragtning til begge stillinger eller kun den ene.
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi lukker annoncen, når vi har modtaget ansøgninger nok.
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.
Ansøgningsfrist
28-02-2019
Kontakt
Josefine Land
Arbejdssted