Er du en af vores nye praktikanter i Sundheds- og Ældreministeriet?

Sundheds- og Ældreministeriet

Praktikplads
Storkøbenhavn

Er du en af vores nye praktikanter i Sundheds- og Ældreministeriet?

Med mulighed for ansættelse som studentermedhjælper 7 timer ugentligt.

Har du lyst til at afprøve dine evner fra studiet i praksis tæt på politiske processer og beslutninger?

I Sundheds- og Ældreministeriets departement arbejder vi med nogle af de største velfærdsområder i Danmark, som spiller en væsentlig rolle i langt de fleste danskeres liv. Som praktikant får du et indgående indblik i den sundheds- og ældrepolitiske dagsorden og de arbejdsgange, der ligger bag både politikudvikling og implementering af fx politiske aftaler, lovgivning mv. I Sundheds- og Ældreministeriet arbejder vi bl.a. for at styrke det borgernære sundhedsvæsen, sikre en værdig ældrepleje, styrke psykiatrien, sikre adgang til ny, dyr medicin, lægedækning og LGBTI-rettigheder.

Interesserer du sig for international politik? Har du kendskab til internationale organisationer som f.eks. EU, WHO, OECD og FN, og har du lyst til at beskæftige dig med globale problemstillinger som antibiotikaresistens og kroniske sygdomme? Så kan du som praktikant hos os få en bred vifte af opgaver inden for det internationale område.

I efteråret 2019 søger vi et antal praktikanter fordelt på nedenstående kontorer i departementet:

• Sygehuspolitik

• Lægemidler

• Sundhedsjura

• Psykiatri og Misbrug

• Jura og Lovkvalitet

• Det primære sundhedsvæsen

• Ældreområdet

• Sundhedsøkonomi

• Lægemidler

• Internationale forhold

• Kommunikationsenheden

Du kan læse mere Sundheds- og Ældreministeriets organisation og ansvarsområder på hjemmesiden: sum.dk/Om-ministeriet/Organisationsdiagram-for-departementet.aspx

Vi tilbyder
Vi tilbyder et unikt indblik i det politiske maskinrum og et fagligt udviklende miljø. Som praktikant i Sundheds- og Ældreministeriet kan du derfor forvente at blive udfordret, få ansvar og prøve dig selv af med en række forskelle typer af arbejdsopgaver. Du kommer til at indgå i det daglige arbejdet i ét af vores kontorer, og får dermed et indgående indblik og forståelse for arbejdet i et departement. Du kan fx komme til at bidrage til lovforberedende arbejde, udarbejde lovforslag, besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, skrive notater og sagsfremstillinger til brug for fx politiske forhandlinger, bidrage til mødemateriale til sundheds- og/eller ældreministerens møder med bl.a. ordførere og interessenter samt kommunikation med borgere, interesseorganisationer og andre myndigheder fx andre ministerier eller nogle af Sundheds- og Ældreministeriets styrelser. Du får også mulighed for at komme med ud af huset, eksempelvis overvære debatter i Folketinget og deltage i eksterne møder.

Mulighederne er mange, og vi bestræber os på, at du får prøvet så meget som muligt. Vi vil selvfølgelig tage højde for din uddannelsesmæssige baggrund i forhold til arbejdsopgaverne.

Din uddannelse og erfaring
Du er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse fx jura, statskundskab, forvaltning eller folkesundhedsvidenskab.

Herudover forventer vi, at du:

- har interesse for sundheds- og ældreområdet og følger med i samfundsdebatten

- har politisk forståelse og et højt fagligt niveau

- er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

- har gode samarbejdsevner og et godt humør

- arbejder selvstændigt og udviser initiativ.

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber primo september 2019 til ultimo januar 2020.

Det er afgørende for ansættelsen, at praktikforløbet er meritgivende og du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

Arbejdsstedet er departementet i Sundheds- og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K. Det ugentlige timetal og praktikperiodens længde afhænger af dit studie. Som praktikant vil der være mulighed for at blive ansat i en studentermedhjælper stilling på 7 timer ugentligt sideløbende med praktikperioden. Det vil efter aftale være muligt at fastholde studiejob efter praktikperiodens udløb.

Praktikken er ulønnet.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om praktikantstillingerne ved at kontakte fuldmægtig Simone Overby Sloth på tlf. 7226 9547.

Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV. Hvis du er interesseret i praktikophold i et specifikt center, må du meget gerne angive det i din ansøgning. Du er også velkommen til at sende en generel ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 og 12.

Sundheds- og Ældreministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 10-03-2019

Tiltrædelsesdato: 01-09-2019

Følg oss
Hjemmeside
LinkedIn Del/Skriv ut
Om Sundheds- og Ældreministeriet
Vi skaber grundlaget for ministrenes og regeringens beslutninger på sundheds- og ældreområdet og bidrager til at formulere dagsordener, finde løsninger og skabe sammenhæng.

Vores vision er at bidrage afgørende til udviklingen af et sundt Danmark og sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 10.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Jura
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - hurtigt overblik


Placering
Holbergsgade 6
1057 København K
Logo: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1286676/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT