Sygeplejerske med socialfaglig profil til Ungehuset Emdrup

Københavns Kommune

Deltidsjob
Storkøbenhavn

Vil du have et udfordrende og meningsfuldt arbejde på 10 timer om ugen, hvor du sætter dit præg på de unges sundhedsmæssige udvikling?

Om Ungehuset Emdrup
Ungehuset Emdrup er en behandlingsinstitution i rivende udvikling for unge med svære psykosociale og psykiatriske vanskeligheder mellem 13 -18 (23 år).

Huset rummer 20 unge, som vi i stadig stigende grad støtter i inklusion i almenfællesskaber, så de får chancen for at leve selvstændige og meningsfulde liv på lige kår med deres jævnaldrende. Det gør vi bl.a. gennem botræning, arbejdstræning, uddannelsesstøtte og ved at hjælpe den enkelte med at få skabt struktur og overblik over sin hverdag.

De unge går enten i almindelig skole, intern dagbehandling, igangværende uddannelsestilbud eller i vores interne beskæftigelsestilbud, In-between.

Målgruppen
I Ungehuset Emdrup bor unge med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder. Gældende for dem alle er dog, at deres udfordringer er komplekse, selvom de kognitivt befinder sig indenfor normalområdet.

Målgruppen er unge som:

  • lider af psykoser, skizofreni, bipolare lidelser, autismespektrum-forstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser (dog ikke voldsomt udadreagerende)
  • har sidevanskeligheder (komorbiditet) som angst, depression, OCD, spiseforstyrrelse eller ADHD
  • har adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan vise sig ved selvskadende adfærd, selvmordstrusler eller selvmordsforsøg, affektlabilitet og et mindre brug af rusmidler, der ses som sekundær følge af deres psykiske og psykosociale vanskeligheder (selvmedicinering)

En vigtig del af behandlingen I Ungehuset Emdrup er det sundhedsfaglige arbejde, som bl.a. indebærer medicinhåndtering, koordinering med lægehuse og børne- og ungdomspsykiatriske centre samt det løbende arbejde med den sundhedsfaglige dokumentation om børnenes psykiske og fysiske sundhed.

Din rolle
Som sundhedsfaglig medarbejder bliver din hovedopgave at udvikle det sundhedsfaglige arbejde med fokus på at sikre de unges almene sundhed, den medicinske behandling samt bidrage til at forebygge yderligere fysisk, psykisk og social udsathed.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • koordinere, og følge op på de unges lægebesøg, sundhedstjek og tandlægebesøg
  • koordinere og sikre dokumentationen af den aktuelle medicinstatus og den øvrige dokumentation relateret til behandlingen, f.eks. opfølgning på de 12 sundhedsfaglige områder og identifikation af udviklingsområder
  • sparre med og understøtte dine kolleger på døgnafdelingen i det sundhedsfaglige behandlingsarbejde, herunder områder som søvn, kost, motion, hygiejne og sygdomsforståelse
  • sikre dele af medicinhåndteringsprocessen i samarbejde med de medicinansvarlige på institutionen
  • udføre diverse administrative og koordinerende opgaver

Vi tilbyder
Som medarbejder hos os bliver du en del af en institution med høj faglighed, et godt kollegaskab og tillidsbaseret ledelse.

Vi vægter en sund arbejdskultur med respektfuldhed og med rummelighed som nøgleord.

Vi anbefaler, at du orienterer dig og læser mere om vores institution, centret og vores tilbud og indsatser på www.csp.kk.dk.

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • et drivkraftigt og udviklende arbejdsmiljø
  • et spændende arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde
  • et stærkt arbejdsfællesskab, hvor ledelse og medarbejdere sætter kvalitet, faglighed og samarbejde højt – og hvor der arbejdes med konstruktiv feedback og læring i hverdagen
  • et tæt samarbejde med de medicinansvarlige på institutionen og CSP´s centersygeplejerske
  • to faste ugentlige hverdagsvagter, du selv har indflydelse på i tidsrummet kl. 9-19

Organisering
Ungehuset Emdrup er et tilbud i Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP), som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning.

CSP består af syv specialiserede dagbehandlings- og døgninstitutioner samt en række fleksible indsatstyper for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov, herunder et tilbud til unge med spiseforstyrrelser. Centret rummer herudover en faglig enhed med fagspecialister indenfor det psykiatriske område.

CSP er i konstant udvikling, og vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning. Vores arbejde bygger på evidens og høj faglighed, og vi lægger vægt på, at opgaveløsningen sker med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og kultur.

Vi er optaget af at lave bæredygtige indsatser, der er så lidt indgribende i børnene og de unges liv som muligt, og vi lægger vægt på inddragelse af borgerne, deres familier og netværk i dette. Sammen arbejder vi på at skabe de allerbedste rammer for, at børnene og de unge kan tilegne sig de færdigheder, det kræver at kunne klare sig i vores samfund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn. Stillingen ønskes besat den 1. april 2019 eller snarest derefter. Stillingen er 10 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet i skemalægningen.

Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer, som led i ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sundhedsansvarlig Paul Wilkinson på 2363 8947 eller institutionsleder Gitte Sander Holm på 2942 1792.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

via nedenstående link senest tirsdag den 5. marts 2019
Vi holder samtaler i uge 11.

Jobagent
Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.

Kontakt oss

Om Københavns Kommune
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Administration
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Politik & Samfund
Socialvæsen



Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1286796/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT