Praktik: Softwaretester

Systematic

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)

Er du interesseret i et praktikophold i et professionelt og inspirerende miljø? Et praktikophold med spændende udfordringer inden for softwaretest, der virkelig gør en forskel for vores kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, politiet, offentlige institutioner og biblioteks- og læringssektoren.
En bred vifte af teknologier og metoder
Som praktikant bliver du en del af et af vores testteams. Her får du testopgaver på lige fod med de andre testere i teamet. Dit daglige arbejde kommer til at foregå i et Scrum-team, hvor du vil få et tæt samarbejde med testere, udviklere og projektledere.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udvikle og afvikle testcases
  • Test af ny funktionalitet i vores software
  • Oprettelse og dokumentation af defects og gentest af disse
  • Rapportering og dokumentation af testen
  • Testmiljøer og installation af nye

I dit praktikforløb får du praktisk erfaring med nogle af disse teknologier:

  • JIRA
  • Selenium
  • Scrum
  • ISTQB
  • CMMI5
  • Test Design Teknikker

Som tester hos Systematic er det vigtigt, at du formår at kombinere omhyggelighed, sans for detaljer og teknisk indsigt. Test er i dag en integreret del af vores udviklingsproces, og vi er toneangivende inden for softwaretest. Som tester vil du få styrket din faglighed som udvikler og opleve en masse teknisk udfordrende og spændende opgaver. Du vil opnå stor viden inden for test, der vil give dig et godt helhedsindblik i hele udviklingsfasen.

Praktikopholdet er af 5-6 måneders varighed fra august/september, 2019. Som udgangspunkt er praktikken en fuldtidsstilling, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og kravene med hensyn til ECTS-point. Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det.

Skarpe teknologiske evner
Vi forestiller os, at du studerer informations- og kommunikationsteknologi, datalogi, softwareudvikling, cand.it. eller lignende og at du brænder for at bruge dine teknologiske evner. Du har flair og interesse for analytiske opgaver. Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team. Som person er du ansvarsbevidst og nysgerrig, og du har det gåpåmod og de kompetencer, der er nødvendige for at kunne udvikle innovative softwareløsninger. Du er udadvendt og har en positiv tilgangsvinkel til arbejdet, og du er villig til at påtage dig nye opgaver og tackle nye udfordringer. Du handler proaktivt og er meget engageret.

Frihed under ansvar
Som praktikant i Systematic behandles du på lige fod med de øvrige ansatte og vil fra dag et blive en del af et team og være med til at løse de opgaver, teamet har. Du får i vid udstrækning mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og efter grundig introduktion til projektet og domænet, vil du være i stand til selvstændigt at løse opgaverne i teamet. Vi bestræber os på at finde en god balance mellem dine personlige ønsker, de formelle studiekrav samt vores forventninger og prioriteringer. Det vigtigste for os er, at du lærer en masse og har det sjovt, mens du er her, og at du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Rebecca L. Johannsen, Test Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse
IT - Software



Systematic - hurtigt overblik


Placering
Søren Frichs Vej 39
8000 Århus
Logo: Systematic
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.systematic.com


Systematic i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1287754/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT