Praktikant til europæiske kulturprojekter

Slots- og Kulturstyrelsen

Praktikplads
Sydsjælland & Øer

Brænder du for at fremme forståelsen mellem Danmark og Europa?

Har du mod på at arbejde engageret med europæiske kulturprojekter og civilsamfundsprojekter? Kender du til Creative Europe- eller til Europe for Citizens-programmerne?

Vil du være med til at skabe nye platforme for dansk kunst og kultur?

Slots- og Kulturstyrelsens område for Arkitektur, Design, kunsthåndværk og Internationale Opgaver søger en praktikant til arbejde med europæiske kulturprojekter. Vi arbejder sammen med blandt andre Europa-Kommissionen, danske kommuner og regioner, professionelle i den kunstneriske og kreative sektor samt civilsamfundsorganisationer om en lang række forskellige projekter. I efteråret 2019 vil der blandt andet være travlt med at formidle om Creative Europe- og Europe for Citizens-programmerne.

Om stillingen
Som praktikant vil du komme tæt på koordineringen af styrelsens internationale aktiviteter. Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads og en uundværlig del af enhedens internationale område, hvor du kommer til at arbejde med opgaver såsom:

  • Formidling af Creative Europe og Europe for Citizens herunder opdatering af hjemmeside.
  • Udvikling af nye kommunikationskanaler og tiltag via de sociale medier
  • Planlægning og koordinering af formidlingsarrangementer og seminarer for danske kulturorganisationer og civilsamfundsorganisationer
  • Planlægning og koordinering af besøgsprogrammer for internationale samarbejdspartnere

Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse med hovedvægt på kommunikation, kultur eller offentlig administration. Du interesserer dig generelt for kunst, kultur og international kulturudveksling og du har lyst til udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, projektplanlægning og din tæft for offentlig administration.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan begå dig flydende på dansk og engelsk både i skrift og tale.
  • Har kendskab til det danske kulturliv og interesserer dig for dets udvikling.
  • Kan arbejde selvstændigt og griber mulighederne, når de viser sig.
  • Er serviceorienteret, struktureret og god til at arbejde sammen med andre.

Praktikvilkår og ansøgning
Vi søger en praktikant for efteråret 2019. Vi er åbne i forhold til timetal og meget forstående over for krav stillet af dit uddannelsessted. Vi håber på en fleksibel praktikant med forståelse for arbejdets karakter. Angiv venligst i ansøgningen, hvilke krav studieordningen på din uddannelse stiller for din praktik (periodens længde, antal timer, etc.).
Der udbetales ikke løn for praktikken, og du er i hele perioden tilknyttet en fast vejleder. Praktikperioden skal udgøre mindst 3 måneder.

Ansøgningen (maksimalt én A4-side) sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest onsdag den 20. marts 2019.

Du bedes til ansøgningen vedhæfte dit CV, eksamensbevis og andre relevante bilag. Samtaler vil blive afholdt løbende efter ansøgningsfristen.

Du kan læse mere om det internationale teams arbejde her: www.slks.dk/internationalt/.

Derudover kan spørgsmål om stillingen henvendes til Saxe Lomholt på tlf. 33 74 45 12.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge.

I Slots- og Kulturstyrelsen arbejder vi med viden, udsyn og dialog for et mangfoldigt kulturliv. Det er vores vision at kultur skal være anerkendt som en drivkraft der bevæger os, understøtter demokrati og skaber værdi og sammenhold i samfundet.

Ansøgningsfrist

20-03-2019

Kontakt os
Saxe Lomholt

Fuldmægtig

E-mail

33 74 45 12

E-mail

E-mail

E-mail

Hjemmeside

http://www.slks.dk/

Følg oss

Arbejdssted

København

Slots- og Kulturstyrelsen er en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil få omkring 500 kolleger, der er fagligt dedikerede og højt specialiserede inden for en lang række områder. Vi arbejder med kultur til gavn for borgerne, og vi lægger vægt på faglighed, høj kvalitet og godt samarbejde. Vi formidler vores viden, yder rådgivning og administrerer tilskudsmidler. Vi servicerer Kulturministeriet og -ministeren, og driver og vedligeholder nogle af landets mest markante slotte, kulturejendomme og slotshaver. Vi har desuden en myndighedsopgave og træffer afgørelser om landets kulturarv. Vores hovedkontor finder du i hjertet af København, og vi har medarbejdere over hele landet, bl.a. i vores Center for Kulturarv i Nykøbing Falster, og på kulturinstitutioner og de kongelige slotte.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (20.03.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Sydsjælland & Øer
Administration
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur



Kulturstyrelsen - hurtigt overblik


Placering
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Logo: Kulturstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Kulturstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1290077/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT