Praktikant til udvikling og analyse i det ungdomskriminalitetsforebyggende arbejde

Haderslev Kommune

Deltidsjob
Praktikplads
Sønderjylland

Praktikant til udvikling og analyse i det ungdomskriminalitetsforebyggende arbejde
Afdeling:
Haderslev Kommune

Jobområde:
Praktikant

Ansættelsesforhold:
Tidsbegrænset stilling

Ansøgningsfrist:
28. marts 2019

Kontaktperson:
Lærke Mogensen
Telefon 21 41 90 07

Vil du være med til at understøtte viden og udviklingen på det ungdomskriminalpræventive område?

SSP samarbejdet i Haderslev kommune søger praktikanter, der kan medvirke til planlægning og videreudvikling af den proaktive og strategiske forebyggelse af ungdomskriminalitet.

Haderslev kommune har stort fokus på børn og unges trivsel, og ønsker derfor at være på forkant med udviklingen, både når det gælder håndtering af et stadigt mere komplekst og krævende kriminalitetsbillede, og i understøttelsen af de professionelles arbejdsopgaver.
Derfor leder vi efter 1-2 engagerede praktikanter der kan medvirke til at understøtte den fortsatte udvikling af SSP samarbejdet.

Om jobbet
Som praktikant i Haderslev Kommune får du et spændende og udviklende praktikforløb, hvor du indgår i SSP-samarbejdet, der går på tværs af forskellige myndigheder, herunder politi, kriminalforsorg, skoler, ungdomsuddannelser og socialforvaltning.

Du bliver tilknyttet et eller flere aktuelle kriminalpræventive udviklingsprojekter sammen med erfarende medarbejdere, og vi lægger stor vægt på, at dine arbejdsopgaver sammensættes på en udviklende og lærerig måde, så det bliver meningsfyldt i forhold til dit videre studie.

Dine arbejdsopgaver vil typisk være projektorienteret i forhold til de aktuelle udfordringer i perioden, og omhandle emner som tryghed, analyser af kriminalitetsårsager, evalueringer af indsatser mv.
Følgende emner forventes at skulle undersøges og udvikles i efteråret 2019: Forebyggende projekter i det offentlige rum, udarbejdelse af obligatorisk, kriminalpræventiv læseplan til grundskolen, facilitering af fælles rusmiddelpolitik for grundskolerne og ungdomsuddannelserne, samt projektbeskrivelse og rekruttering af et ungekorps til præventive tiltag.

Praktikforløbet
I praktikforløbet bliver du tilknyttet en praktikvejleder, som fungerer som din faste referenceperson, og som vil have det overordnede ansvar for dit praktikforløb. Du deltager i ugentlige statusmøder, så vi løbende kan tilpasse forløbet til dig og ikke mindst kan få indsigt i de mange overvejelser og erfaringer, du gør dig undervejs.

Om SSP-gruppen i Haderslev Kommune
SSP-gruppen består af tre fuldtidsmedarbejdere, som henholdsvis har kriminologisk og pædagogisk uddannelse. Derudover består gruppen af flere deltidsansatte, som støtter det samlede SSP arbejde og driver kommunens GOTI klub (Gadeplan Og Tidlig Indsats).

Din baggrund
Du har interesse for kriminalpræventivt arbejde og er i gang med en samfundsvidenskabelig fx stud. scient. pol, stud.soc., stud. Scient. Krim. eller tilsvarende, og ønsker at bidrage med nye perspektiver på det forebyggende samarbejde med afsæt i den nyeste viden på området.
Hvis du har en anden baggrund, og mener at kunne bidrage til de kommende projekter, er du også velkommen til at sende en ansøgning.

Vi forestiller os, at du har erfaring med følgende områder:

  • projektarbejde og tværfagligt samarbejde
  • kan holde overblik over og systematisere forskelligartet data
  • kender til kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder
  • kan uddrage og videreformidle analyseresultater
  • er fleksibel, engageret og kan lide at blive udfordret
  • er organiseret og kan bevare overblikket.

Desuden forventes det, at du har gode samarbejdsevner samt er ansvarlig, initiativrig og kan arbejde selvstændigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Praktikforløbet er ulønnet og har en varighed af 2-4 måneder. Den ugentlige arbejdstid planlægges individuelt, men forventes at være på ca. 25 timer. Timerne tilrettelægges, så du også har plads til at deltage i den nødvendige undervisning på din uddannelse. Praktikforløbet skal afvikles i efteråret 2019.

Dit arbejdssted bliver Børn og Kulturservice, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hotspotchef og leder af SSP Lærke Mogensen på mobil 21 41 90 07 eller mail Laem@haderslev.dk

Send din ansøgning via mailen: laem@haderslev.dk senest den 28. marts 2019.

Du har allerede ansøgt Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Praktikplads
Sønderjylland
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Data & analyse
Undervisning



Haderslev Kommune - hurtigt overblik


Logo: Haderslev Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.haderslev.dk


Haderslev Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1290428/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT