Kommunikationspraktikant til Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Praktikplads
Sydvestjylland (Esbjerg)

Har du dit meme-game i orden? Kan du tale et sprog, de unge forstår? Så har vi et budget og en opgave til dig. Sidste nytår kom 61 børn til skade med fyrværkeri. Kun halvdelen af dem havde sikkerhedsbriller på. Sikkerhedsstyrelsen søger en kommunikationspraktikant, som vil være med til at få sikkerhedsbriller på børnenes ansigter til næste nytår. Du får vidde rammer for at udføre opgaven. Tidligere har vi blandt lavet kampagner med virtual reality, memes, influencere på YouTube, et nationalt Snapchat-filter og casevideoer. For os er kanalen og formen ikke afgørende, men hvordan vi når målgruppen og får mest sikkerhed for pengene. Under dit praktikophold lærer du:

  • At lave din egen landsdækkende kampagne – fra fokusgruppe og planlægning til eksekvering og evaluering
  • At formidle historier om teknisk sikkerhed på hjemmesiden og sociale medier
  • Pressehåndtering – blandt andet kommer du til at lave pressemeddelelser

Ud over den bundne opgave skræddersyr vi dit praktikophold, så du lærer mest muligt. Du får lov at prøve dig selv af – samtidig med, at du får masser af hjælp og fast ugentlig vejledning.

Hvem er du? Du skal have mod på at arbejde med udgangspunkt i målgrupper og tilpasse budskaber til dem og de kanaler, vi kan nå dem igennem. Vi har som regel praktikanter fra kommunikationsuddannelsen på DMJX, men har også haft praktikanter, som læste medievidenskab eller marketing som regel af et halvt års varighed. Kun studerende, som skal i praktik i forbindelse med studiet, kommer i betragtning. Praktikken løber i efterårssemestret, dvs. fra august eller september 2019. Stillingen er lønnet, hvis din uddannelse tillader det. Hvem er vi? Sikkerhedsstyrelsen er en moderne, serviceorienteret og digital myndighed under Erhvervsministeriet. Målet er at gøre sikkerhed ukompliceret for borgere og virksomheder. Vi har til huse i Esbjerg i et smukt, gammelt fødselshospital, som ligger fem minutters gang fra banegården. Vi er en meget social arbejdsplads – og i kommunikationsteamet nøjes vi ikke med at fejre hinandens fødselsdage. Vi omgås gerne og tit uden for arbejdstid. Vil du høre mere om jobbet? Ring eller skriv til pressekonsulent Ninna Andreasen, 25 43 16 78, nia@sik.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Sydvestjylland (Esbjerg)
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



https://studerendeonline.dk/job/1291179/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT