Student med flair for tal søges til Udlændingestyrelsen

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer

Om stillingen Som student i Kontoret for Økonomi og Indkvartering vil du indgå du i et team, der varetager mange forskelligartede opgaver i relation til driften af asylcentrene i Danmark. Kvaliteten er i højsædet, og der er ofte korte deadlines. Du vil arbejde sammen med forskellige samarbejdspartnere internt såvel som eksternt og på tværs af faggrupper.

Du vil som udgangspunkt indgå i kontorets indkvarteringsenhed i det generelle indkvarteringsteam, men du vil også assistere kontorets økonomienhed efter behov. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

• understøtte samarbejdet med indkvarteringsoperatørerne, der driver centrene på vegne af Udlændingestyrelsen og andre eksterne samarbejdspartnere

• arbejde med deskriptiv statistik og udarbejdelse af diverse talmateriale, herunder opdatering af nøgletal

• hjælpe til med mødeforberedelse og udarbejde præsentationer mv. til både internt og eksternt brug

• besvare aktindsigtsanmodninger

• assistere med andre opgaver af mere generel, administrativ karakter

Du vil arbejde tæt sammen med kontorets øvrige teams, herunder økonomi- og driftsteamet.

Om dig
Du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig eller samfundsøkonomisk uddannelse, f.eks. statskundskab, offentlig administration, internationale studier, erhvervsøkonomi, almen økonomi eller lignende. Vi forventer, at du er på bachelordelen af din uddannelse.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

• er selvstændig, ansvarsfuld og stabil

• trives i et travlt miljø, hvor arbejdsopgaverne er mange og kan ændre sig på dagen

• forstår at formulere dig korrekt og præcist, særligt på skrift

• kan udarbejde diverse statistik- og talmateriale

Din nye hverdag
Du skal arbejde i Kontoret for Økonomi og Indkvartering, som overordnet løser to hovedopgaver: økonomi og indkvartering af asylansøgere.

Økonomienheden varetager al intern og ekstern økonomi i Udlændingestyrelsen som helhed, og indkvarteringsenheden varetager opgaver i relation til indkvartering af asylansøgere, herunder den bygningsmæssige drift samt selve den konkrete indkvartering af asylansøgere i centersystemet.

I kontoret er vi ca. 30 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund fordelt på seks teams, og vores omgangstone er uformel.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt souschef Jeppe Winkel på telefonnummer 35 30 80 96 eller på e-mail jwin@us.dk.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning samt udskrift af bevis på studieaktivitet mv. senest mandag den 1. april 2019, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og 16.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger på Østerbro i København, men flyttes til Næstved, forventeligt den 1. april 2020 I Center for Asyl, der er placeret i Birkerød, er det alene Teamet for tidsbegrænset forlængelse af asyltilladelse, der flyttes til Næstved. Du vil som medarbejder i Udlændingestyrelsen have forflyttelsespligt mellem styrelsens nuværende arbejdssteder i København og Birkerød og det kommende arbejdssted i Næstved.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Samfundsvidenskab
Administration
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Udlændinge- og Integrationsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1291423/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT