Ergo- eller fysioterapeut til barselsvikariat for sagsbehandlerterapeut på hjælpemiddelområdet

Herlev Kommune

Deltidsjob
Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Ergo- eller fysioterapeut til barselsvikariat for sagsbehandlerterapeut på hjælpemiddelområdet

Stillingsbetegnelse:
Ergo- eller fysioterapeut til barselsvikariat for sagsbehandlerterapeut på hjælpemiddelområdet

Ansøgningsfrist:
25. marts 2019 08:00

Afdeling:
Herlev Sundhedscenter

Stillingstype:
Vikariat

Jobkategori:
Administration og Sagsbehandling

Kontaktperson:
Stina Mollerup

Telefonnummer:
44 52 62 66

Da en af vores sagsbehandlere i Hjælpemiddelafdelingen går på barsel, søger vi en barselsvikar fra den 1. maj eller snarest derefter. Der er tale om et barselsvikariat på 30 timer ugentligt med ansættelse minimum 6 måneder med gode muligheder for forlængelse.

Hjælpemiddelafdelingen
Afdelingen er organisatorisk placeret i Sundhedscenter Herlev og har i det daglige til huse på et af kommunens centralt placerede plejecentre. Teamet består af en faglig teamleder, 8 sagsbehandlende terapeuter, 5 administrative medarbejdere og 4 depotmedarbejdere.

I det daglige er der et tæt samarbejde med genoptræningsafdelingen, aktivitetscentret, visitationen, hjemmeplejen, hjælpemiddeldepotet og de administrative medarbejdere. Generelt er tværfagligt samarbejde højt prioriteretpå området. Herlev Kommune har for nyligt implementeret Nexus og Fælles Sprog III, der understøtter vores samarbejde med alle leverandører på omsorgs- og sundhedsområdet.

De sagsbehandlende terapeuter er for nyligt blevet organiseret i et besøgsteam, som foretager besøg hos borgerne i eget hjem, samt et frontteam, som varetager alle akutte henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Derudover har hver sagsbehandler i teamet et særligt kompetence- og ansvarsområde inden for hjælpemiddelområdet fx. sagsbehandling af ansøgninger om støtte til køb af bil, ældre- og handicapvenlige boliger eller IKT hjælpemidler.

Arbejdsopgaver:
Sagsbehandling og vejledning i forhold til servicelovens § § 112, 113, 114 og 116, der omhandler sagsbehandling af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil og boligændringer. Derudover visitering til ældre- og handicapvenlige boliger, samt handicapkørsel.

Det administrative team varetager behandling af ansøgninger vedrørende kropsbårne hjælpemidler, samt økonomiberegningen i forbindelse med handicapbiler.

Vi gør en forskel for borgerne med høj faglighed og godt samarbejde
Vi tager udgangspunkt i kommunens politiske vision: ”Sammen skaber vi et stærkere Herlev”, som bl.a. har til formål, at borgerne oplever, at vi møder dem i øjenhøjde med et ønske om at yde den bedst mulige service indenfor de givne rammer. I sagsbehandlingen vægtes en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens ressourcer og formåen understøttes, således at borgeren har mulighed for, at være så aktiv og selvhjulpen som mulig i hverdagen. Der tages udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation for de daglige aktiviteter og gøremål, under hensyntagen til borgerens aktuelle sygdomsmæssige status, funktionsniveau, prognose, aktivitetsbehov, livssituation, samt gældende lovgivning.


Vi er på jagt efter en ergoterapeut eller fysioterapeut med

  • Solide terapeutiske kompetencer, gerne med erfaring inden for myndighedsområdet
  • Erfaring i relation til hjælpemiddelformidling og hjemmebesøg
  • Evnen til, at have flere bolde i luften samtidigt og tage ansvar i komplekse sagsforløb
  • En anerkendende og borgercentreret kommunikationsform, der fremmer aktivitetsdeltagelse og egenomsorg
  • Gode samarbejdsevner med lyst til, at bidrage til faglighed og udvikling af denne
  • Selvstændig og struktureret arbejdsindsats
  • Gode skriftlige formidlingsevner, samt flair for og erfaring med IT

Vi kan tilbyde

  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede og fagligt kompetente kolleger, der har fokus på den koordineret helhedsindsats
  • Et spændende job med stor grad af ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et alsidigt og udfordrende arbejde - hvor hverdagen aldrig bliver ensformig
  • Et team med plads til grin, humor og alvor
  • En arbejdsplads, der vægter fælles læring og gensidig sparring og vejledning
  • Et arbejdsmiljø, hvor det fælles ansvar for kerneopgaven vægtes højt
  • Imødekommende og engagerede kollegaer, der vægter samarbejde og trivsel højt

Derudover er vi en afdeling som er optaget af forbedring og udvikling af organisering og arbejdsgange i sagsbehandlingsprocessen. Så er du ambitiøs på vegne af både dig selv og afdelingen, samtidig med at du er en god holdspiller, så er der gode muligheder for at sætte fingeraftryk på fremtidens hjælpemiddelformidling i Herlev Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Stina Mollerup tlf. 44 52 62 66 / 24 91 93 89 eller mail stina.mollerup@herlev.dk.

Ansøgningen skal vedlægges dokumentation i form af autorisation, eksamenspapirer og tidligere beskæftigelse. I forbindelse med ansættelse kræves desuden offentlig straffeattest.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 25. marts kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 27. marts.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

Vi udvikler den kommunale service med udgangspunkt i, at alle medarbejdere har et ansvar for helheden samt modet og kompetencerne til at træffe beslutninger. Vi skaber et Herlev i fremgang, som fortsat er præget af stærke fællesskabsinstitutioner, lokalt medansvar og aktiv deltagelse, hvor alle kan udfolde sig. Et Herlev, hvor de stærke vedbliver med at bidrage til at løfte de svage, og hvor progression for borgerne er fundamentet i vores tiltag og ydelser.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Deltidsjob
Vikariat
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Medicinal & Sundhed
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Herlev Kommune - hurtigt overblik


Logo: Herlev Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Herlev Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1292033/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT