Praktik: HR - Learning & Development

Systematic

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)

Drømmer du om at få praktisk erfaring med læring og udvikling for medarbejdere i en virksomhed i vækst? Og trives du i et dynamisk miljø med fart over feltet? Så grib muligheden for at udfolde dig i et lærerigt praktikforløb.
Du gør vores medarbejdere endnu bedre
Som praktikant i Learning & Development har du mulighed for at sætte dit personlige aftryk på tiltag indenfor uddannelse og træning af Systematics medarbejdere. Du er med til at sikre forberedelse, gennemførsel og løbende forbedring af vores onboarding-program, hvor vi hver måned onboarder mellem 20-30 nye medarbejdere. Derudover bliver du en del af vores rejse omkring digitalisering af læring inden for HR, hvor du vil tage del i processen fra start til slut. Du får engagerede kolleger i vores People & Organisation-afdeling, som dækker Learning & Development, Compensation & Benefits, Business Partnere, Mobility og diverse andre HR-aktiviteter. Derudover har du et tæt samarbejde med vores People Attraction-afdeling, som varetager rekruttering & Employer Branding. Med andre ord får du en stor berøringsflade i organisationen og får et indblik i, hvordan træning af medarbejdere foregår i en voksende it-virksomhed.

Du vil blandt andet kaste dig over disse opgaver:

  • Sikre rettidig afvikling og høj kvalitet af vores onboarding-program for nye medarbejdere, herunder supportere og deltage i afviklingen af dele af onboarding-programmet, som kører ud fra et ”gamified” koncept
  • Deltage i evaluering, optimering og videreudvikling af Systematic’s interne kursuskatalog, herunder udvikling af materiale og konvertering af læringsaktiviteter fra klasserumsundervisning til digitale formater som eksempelvis e-learning
  • Varetage interne kommunikationsopgaver så som udarbejdelse af indhold til vores interne sider samt oversættelsesopgaver
  • Deltage i behovsafdækning og udvikling af nye kurser til Systematic’s ansatte
  • Understøtte kollegers arbejderopgaver med en masse spændene ad-hoc opgaver indenfor HR
  • Udføre andre administrative opgaver så som mødebooking, koordinering, bestilling af materiale og formulering af e-mails

Desuden vil du i tæt samarbejde med praktikanter fra People Attraction have ansvaret for at skabe et netværk for praktikanter på tværs af organisationen gennem sociale arrangementer. Praktikopholdet varer 5-6 måneder fra august/september 2019. Som udgangspunkt er praktikken en fuldtidsstilling, hvor vi selvfølgelig er fleksible i forhold til dit studie og kravene med hensyn til ECTS-point. Praktikken er lønnet.

Selvstændig, serviceminded og struktureret
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for HR, kommunikation eller lignende. Du har gerne erfaring med administrativt arbejde, hvor du har været med til at organisere og afvikle begivenheder. Det vigtigste for os er, at du evner at tage initiativ på trods af, at du ikke har dybdegående kendskab til udvikling af medarbejdere. Som person er du selvstændig, proaktiv og arbejder systematisk. Du trives med en dynamisk hverdag og er i stand til at tage ejerskab over egne opgaver og nyder at følge dem til dørs. Du er serviceminded og har gode kommunikationsevner, hvor du er dygtig til at formidle et budskab til medarbejdere på tværs af organisationen. Du tør tænke ud af boksen og er ikke bleg for at præsentere dine idéer til nye tiltag. Endeligt taler og skriver du flydende på dansk samt engelsk på højt niveau.

Frihed under ansvar
Som praktikant i Systematic arbejder du på lige fod med dine kolleger, og du vil fra dag ét blive en del af Learning & Development-teamet og være med til at løse de opgaver, teamet har. Du får i vid udstrækning mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag og efter grundig introduktion til opgaverne, vil du være i stand til selvstændigt at løse dem i teamet. I Systematic vægter vi en uhøjtidelig atmosfære og dialog højt, og du vil derfor blive mødt af en kultur båret af tillid, åbenhed og hjælpsomhed. Vi bestræber os på at finde en god balance mellem dine ønsker til praktikken, de formelle studiekrav samt vores forventninger og prioriteringer. Det vigtigste for os er, at du lærer en masse og har det sjovt, mens du er her, og du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Cathrine Rauff Christensen, Consultant. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Østjylland (Aarhus)
Administration
Human Resources
IT
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Human Resources
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Systematic - hurtigt overblik


Placering
Søren Frichs Vej 39
8000 Århus
Logo: Systematic
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.systematic.com


Systematic i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1292901/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT