Student Assistant til KPMG Acor Tax' personskatteafdeling (Mobility & People Services)

KPMG ACOR TAX

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for personskat i en international sammenhæng? Så er du måske vores kommende Student Assistant.
KPMG Acor Tax er et selvstændigt skatterådgivningsselskab med kontorer i Hellerup og Aarhus. Vi er en del af KPMG's globale netværk, og vores kultur er kendetegnet ved en udpræget entreprenørånd og et globalt mindset. Kort sagt er vi et team på 140 dedikerede kollegaer, der dagligt yder professionel rådgivning til både danske og internationale kunder. Vores fælles passion for skat har skabt fundament for en spændende rejse, og vi vil gerne have dig med om bord.

Om jobbet
Personskatteafdelingen Mobility & People Services består af et team på 30 personer, der dagligt assisterer danske og internationale kunder med rådgivning og praktisk håndtering af personskat i en international sammenhæng. Du vil blive en del af den øvrige gruppe af Student Assistants, og du vil skulle samarbejde med vores øvrige medarbejdere og assistere dem i deres daglige arbejde. Du får mulighed for at beskæftige dig med en række forskellige fagområder inden for personskat, immigration, social sikring mv.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Koordinering med globale KPMG-kontorer
  • Assistance med juridisk sagsbehandling, herunder korrespondance med myndigheder, udarbejdelse af blanketter, ansøgninger og registreringer, mødereferater mv.
  • Hjælpe med skattemæssige analyser og beregninger
  • Diverse administrative opgaver.

Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer pr. uge. Dit arbejdssted vil være på vores kontor i Hellerup eller Aarhus.

Din profil
Du trives med varierende typer af opgaver og med at have mange bolde i luften. Samtidigt trives du i et engageret arbejdsmiljø, hvor der stilles krav til kvalitet og ejerskab af opgaver.

  • Du har gode analytiske evner og har fokus på kvalitet.
  • Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du læser på en videregående uddannelse og har interesse for jura. Uddannelsesretning er ikke afgørende – vi ønsker engagerede medarbejdere, som har lysten til at lære.

Student Assistant hos KPMG Acor Tax
Du vil blive en del af vores interne netværk for Student Assistants, hvor der er et godt socialt miljø med spændende arrangementer. Du vil få mulighed for at deltage på KPMG Acor Tax Academy, hvorigennem du vil få en bred forretningsforståelse og relevant faglig udvikling.

Vi har stor forståelse for, at vores Student Assistant sideløbende kan være under uddannelse, hvorfor du vil opleve fleksibilitet fra vores side i forbindelse med undervisning og eksamensforberedelse. Vi forventer samtidigt også, at du udviser en vis fleksibilitet i travle perioder.

Ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning via linket i stillingsannoncen. Vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Jenny Blomberg på jenny.blomberg@kpmg.com eller +45 5374 7018.

Om os
Hos KPMG Acor Tax skaber vi værdi gennem vores specialiserede viden og holistiske tilgang til de løsninger og services, som vi tilbyder vores kunder. Vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af vores fagområder. Vi er ambitiøse og kan godt lide at løbe stærkt, men vi prioriterer også en arbejdskultur med stor fleksibilitet.

Vi har fokus på faglig og personlig udvikling igennem målrettet uddannelse og udfordrende arbejdsopgaver, og vi tror på, at en dynamisk og inkluderende kultur baseret på samarbejde og vidensdeling skaber de bedste resultater. Derfor lægger vi stor vægt på en uformel ledelsesstil og agile arbejdsprocesser, hvor der er plads til at afprøve nye koncepter, og hvor den bedste ide altid vinder – også over chefens. På den måde understøtter vi vores medarbejdere i at udfolde deres interesser og frigive deres fulde potentiale.

Du kan læse mere om KPMG Acor Tax på www.kpmgacor.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Administration
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Jura
Økonomi & Forvaltning



KPMG ACOR TAX - hurtigt overblik


Placering
Tuborg Havnevej 18
2900 Hellerup
Logo: KPMG ACOR TAX
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.kpmg.com/acor/en/


KPMG ACOR TAX i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1293882/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT