AC-praktikant, Ledelsessekretariatet, Administrationen

Region Midtjylland

Praktikplads
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)

En stilling som AC-praktikant er ledig til besættelse ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen, Ledelsessekretariatet, Regionshospitalet Viborg. Forventet ansættelsesperiode er den 12. august 2019 til 20. december 2019, og stillingen er på 37 timer pr. uge. De præcise datoer for tiltrædelse og afslutning på praktikstillingen er fleksible, men vi forventer mindst fire måneders praktikforløb.

Om stillingen
I stillingen bliver du en del af Ledelsessekretariatet i Administrationen på Hospitalsenhed Midt. Vi er hospitalsledelsens sekretariat og arbejder med en bred vifte af opgaver som fx dagsordener og referater til hospitalsledelsens primære mødefora med hinanden, andre hospitalsledelser og hospitalets store gruppe af ledende overlæger og oversygeplejersker.

Vi er også tovholder på implementering af Hospitalsenhed Midts finde vej-strategi, vi leverer juridisk rådgivning og sparring til hele hospitalsenheden og er sagsbehandlerfunktion for patienterstatningssager og klagesager fra patienter. Samtidig koordinerer vi hospitalsledelsens kalendere, passer mailbokse og modtager og fordeler alle mails, der kommer ind på hospitalets hovedmail.

I hverdagen går det tjept, og vi har et uformelt arbejdsmiljø med godt humør og hjælp og sparring til hinanden. Samtidig er vi bevidste om, at vi sidder på den øverste ledelsesgang i en stor organisation og mestrer fortrolighed og fingerspidsfornemmelse for, hvad der er behov for i hvilke situationer.

Som praktikant indgår du i staben på lige fod sammen med dine kolleger. Det vil sige, at du får dine egne opgaver, når du er klar til det og får mulighed for at få en masse praktisk AC-erfaring. Vi giver dig en grundig introduktion, så du er godt klædt på til opgaverne. Du får en praktikvejleder, som løbende vil give dig sparring og feedback, og du får sparring fra dine øvrige kolleger ift. de konkrete opgaver, du sidder med.

Blandt dine opgaver vil være at hjælpe med og varetage egne opgaver i forhold til at:

  • Sammensætte dagsordener og præsentationer til hospitalsledelsens møder
  • Sagsbehandling af patienterstatningssager og klagesager
  • Skrive sagsfremstillinger til hospitalsledelsen
  • Lave dagsordener og projektplaner ifm vores finde vej-strategi

Vi forventer, at du:

  • Er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
  • Har evne til hurtigt at lære nye folk at kende og kan skabe et godt samarbejde med dine kolleger i Ledelsessekretariatet og i resten af Administrationen.
  • Sætter en ære i at gøre dig umage med dine ting, men også godt tør sende dit produkt ud over rampen, når det er nødvendigt.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt, trives med mange opgaver og en uforudsigelig arbejdsdag med mange deadlines.

Formår at arbejde på en direktionsgang og at stikke en finger i jorden for at fornemme, hvad en given situation kalder på – også når der er behov for særlig pli eller en høj grad af fortrolighed.

Vores tidligere praktikanter siger
"Som praktikant i Ledelsessekretariatet har jeg fået indsigt i, hvordan styring ser ud i en kompleks organisation med vidt forskellige faggrupper, og hvordan min egen faglighed fra studiet i praksis kan spille ind i en sådan organisation. Praktikperioden har givet mig mulighed for en faglig såvel som personlig udvikling, som ikke kan findes i bøgerne." Alex Skøtt Nielsen, praktikant efterår 2018.

Om Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet er en del af Hospitalsenhed Midts administration. Ledelsessekretariatet består ud over sekretariatet også af kommunikationsteamet, som understøtter hospitalsenheden med kommunikative opgaver både internt og eksternt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på billigste offentlige transportform. Som udgangspunkt varer praktikforløbet et semester.

For yderligere information kontakt kommunikations- og sekretariatschef Kristine Stange på tlf. 51836020

Formalia
Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik hos os. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende. Vi vil i fællesskab udarbejde en praktikaftale med uddannelsesinstitutionen.

Praktikstedet er ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.

Din ansøgning
Din ansøgning, vedlagt CV og eksamensudskrift skal være os i hænde senest onsdag den 22. marts 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 3. april.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 2 dage (22.03.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Midtjylland
Østjylland (Aarhus)
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Jura
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1294498/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT