Praktikanter til beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune

Horsens Kommune

Praktikplads
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)

Følg os;
LinkedIn
Facebook

Send ansøgning

Praktikanter til beskæftigelsesområdet

Vil du bidrage til udviklingen på et komplekst velfærdsområde, som ligger højt på den politiske dagsorden og har stor betydning for det enkelte menneske? Så søg én af vores to stillinger som praktikant på beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune.

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i jobcentrets sekretariat, hvor fagligheden er stærk, opgaverne varierede og tempoet højt. Lige nu arbejder vi bl.a. med at booste CSR og det rummelige arbejdsmarked i Horsens, at imødekomme en stigende mangel på arbejdskraft, og at afprøve nye metoder til at få de borgere i job, som trods højkonjunktur endnu står uden for arbejdsmarkedet.

Du kan søge én af to praktikstillinger
Vi har to ledige praktikstillinger, og vi vil gerne have dig til at målrette din ansøgning til én af de to stillinger. Her kan du se eksempler på opgaverne i de to stillinger:

1. Kommunikation, brugerundersøgelser og organisationsudvikling

  • Kommunikation til virksomheder og borgere fx om CSR og jobcentrets services via LinkedIn, presse, hjemmeside, pjecer mm.
  • Brugerundersøgelser henvendt til jobcentrets brugere
  • Kampagneaktiviteter for CSR-mærke og planlægning af event
  • Deltage i udviklingsprojekter i jobcentret
  • Input til sagsfremstillinger og præsentationer til det politiske udvalg

2. Effektmåling, resultatstyring og dataanalyse

  • Udarbejdelse og udvikling af effektmålinger på beskæftigelsesområdet
  • Målgruppeanalyse af borgere på forskellige ydelser med henblik på at afdække eventuelle mønstre
  • Udarbejdelse og vedligehold af ledelsesinformation, herunder opfølgning på resultatstyring
  • Udarbejdelse af notater til politikerne i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
  • Datavalidering
  • Brugerundersøgelser henvendt til jobcentrets brugere

Hvem er du?
Du er i gang med kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Du interesserer dig for offentlig forvaltning, organisationsudvikling, styring og ledelse, og ønsker erfaring fra praksis som del af din uddannelse. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og struktureret og har engagement, humor og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at dit praktikophold bliver en succes for både dig og os. Derfor får du en mentor i teamet, der sikrer, at din praktik vil indeholde opgaver og projekter, som særligt har din interesse. I møderne med mentor er din personlige udvikling i fokus, og du får løbende feedback. Du bliver også en del af praktikant-netværket i Horsens Kommune, hvor du indgår i et socialt og fagligt fællesskab.
Du får rygsækken fyldt op med relevant erfaring, som du kan bruge, når du skal ud og søge dit første job. Mange af vores praktikanter får deres første job på beskæftigelsesområdet på baggrund af de kompetencer, som de har oparbejdet hos os.
Praktikantstillingen løber som udgangspunkt fra den 1. september 2019 til ultimo januar 2020. Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen er sammensat af et 30 timers ugentligt praktikophold og syv timers aflønnet studenterarbejde sideløbende. Derudover godtgøres evt. transport svarende til togkort til/fra Horsens i praktikperioden.

Til ansøgningen bedes du vedlægge dit CV og en karakterudskrift.

Kontakt
Spørgsmål til stillingen ”Kommunikation, brugerundersøgelser og organisationsudvikling” kan rettes til Specialkonsulent Mettelise Pasgaard: mpaa@horsens.dk eller 29656756.

Spørgsmål til stillingen ”Effektmåling, resultatstyring og dataanalyse” kan rettes til Økonomikonsulent Caroline Grønheden: cagr@horsens.dk eller 76294843.

Ansøgningsfristen er den 8. april. Der vil blive afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Horsens.dk


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 08.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Humaniora
Samfundsvidenskab
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning



Horsens Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Logo: Horsens Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Horsens Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1295178/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT