To ph.d.-studerende til Sundhedsfremme på Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden

Ph.d. & forskning
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Interesserer du dig for forebyggelse og behandling af diabetes, og har du erfaring med kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, så er du måske en af de to ph.d.-studerende, vi søger på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), Sundhedsfremme, søger to ph.d.-studerende til to 3-årige stillinger med forventet tiltrædelse den 15. maj og 1. juli 2019 og indskrivning på hhv. Københavns Universitet og Syddansk Universitet snarest derefter.

SDCC er et diabetescenter med en enhed for Sundhedsfremmeforskning, der består af to forskningsgrupper med hvert sit forskningsområde: Diabetes Management Forskning og Diabetes Forebyggelses Forskning. Begge Ph.d.-stillinger er situeret i Diabetes Management Forskning. Derudover er der på SDCC en klinik, uddannelsesenhed og klinisk forskning.

Om afdelingen og forskningsgruppen
I Diabetes Management Forskning udvikler vi ny viden, metoder og tilgange til patient- og relationsfokuseret behandling, psykosocial støtte og patientuddannelse. Vi integrerer sundheds-, social- og humanvidenskabelig forskning for at skabe nye tilgange, og vi arbejder systematisk med komplekse interventioner fra udvikling til implementering. Forskningsprojekterne handler fx om udvikling, afprøvning og implementering af nye kommunikationsværktøjer til at fremme brugercentrering. Vi forsker også i nye metoder og værktøjer til psykosocial støtte til voksne med diabetes og til børn, unge og familier med diabetes.

Om projekterne
Projekt 1 – Københavns Universitet: Tidsbegrænset spisning, type 2-diabetes og adfærdsændringer

Projektet skal undersøge gennemførligheden af tidsbegrænset spisning samt opretholdelsen af dette spisemønster i dagligdagen for overvægtige personer med prædiabetes. Resultater og fund i projektet skal bidrage med ny viden til et nyopstartet forskningsprojekt på SDCC, som undersøger effekten af tidsbegrænset spisning på metabolisme og adfærd til forebyggelse af type 2-diabetes.

Stillingen:

Dine opgaver vil være at skrive protokol, forestå dataindsamling, analysere data samt skrive artikler og ansøgninger som led i Ph.d.-studiet.

Din profil:

  • Du har en sundhedsvidenskabelig uddannelse (f.eks. sociologi el. folkesundhedsvidenskab) – gerne suppleret med indsigter fra sundheds- og sygdomssociologi.
  • Du har et vægtet karaktergennemsnit på mindst 9 på den danske 7-trinsskala for dit kandidatstudie. Derudover skal dit kandidatspeciale være bedømt med karakteren 10 eller 12.
  • Du har solid forståelse og erfaring med at anvende kvalitative metoder – herunder gerne i forbindelse med longitudinelle dataindsamlinger og i kombination med kvantitative metoder.
  • Du har kendskab til teoretiske perspektiver på adfærdsændringer og social praksisteori.
  • Du har erfaring fra et forskningsmiljø.
  • Du har faglig og menneskelig modenhed og kan arbejde selvstændigt, men også i et samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling er afgørende.
  • Du har erfaring med at skrive videnskabelige artikler og formidle forskningsresultater mundtligt.
  • Du mestrer til fulde dansk og engelsk i tale og skrift.

Projekt 2 – Syddansk Universitet: Type 1-diabetes, teknologier og adfærdsøkonomi
Projektet skal undersøge, hvordan man kan optimere pumpebehandling blandt personer med type 1-diabetes. Herunder hvordan adfærdsøkonomiske begreber kan anvendes til at forklare forskelle i brug af teknologier. Resultater og fund i projektet vil bidrage med ny viden i et større forskningsprojekt på SDCC. Dette projekt har til formål at udvikle nye, teknologispecifikke og personcentrerede værktøjer til støtte for personer med type 1-diabetes i pumpebehandling.

Stillingen:

Dine opgaver vil være at skrive protokol, forestå dataindsamling, analysere data samt skrive artikler og ansøgninger som led i Ph.d.-studiet.

Din profil:

  • Du har en sundhedsvidenskabelig uddannelse (f.eks. folkesundhedsvidenskab) – gerne suppleret med indsigt i adfærds- og sundhedsøkonomi.
  • Du har et vægtet karaktergennemsnit på mindst 9 på den danske 7-trinsskala for dit kandidatstudie. Derudover skal dit kandidatspeciale være bedømt med karakteren 10 eller 12.
  • Du har statistisk og økonometrisk forståelse samt erfaring med eksperimentel- og adfærdsøkonomisk metode.
  • Du har erfaring med sundhedsteknologiforskning og innovation i sundhed.
  • Du har faglig og menneskelig modenhed og kan arbejde selvstændigt, men også i et samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling er afgørende.
  • Du har publiceret videnskabelige artikler.
  • Du mestrer til fulde dansk og engelsk i tale og skrift.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende regional overenskomst. Stillingerne er tidsbegrænset til 3 år.

Ansøgning
Du skal skrive, hvilken af stillingerne, du er interesseret i og hvorfor, og ansøgningen skal indeholde: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV, publikationsliste, pasfoto, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser og maksimum to relevante artikler, som du har skrevet.

Kontakt
Yderligere information fås hos Seniorforsker Nana Hempler (projekt 1) tlf. 40 73 25 91 eller Forskningsleder Ingrid Willaing (projekt 2) tlf. 30 91 34 03.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Ph.d. & forskning
Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Forskning & Udvikling
Kommunikation & Media
Medicinal & Sundhed



Region Hovedstaden - hurtigt overblik


Placering
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Logo: Region Hovedstaden
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.regionh.dk


Region Hovedstaden i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1295596/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT