Studentermedarbejder til kommunikation

Danske Regioner

Studiejob
Storkøbenhavn

Danske Regioner er interesseorganisation for landets fem regioner, der som hovedopgave driver det danske sundhedsvæsen. Vi er i medierne dagligt og er konstant i kontakt med pressen, en bred pallette af aktører fra blandt andet Christiansborg og sundhedsvæsenet. Vi er aktive på Twitter, Facebook og LinkedIn. Vi søger en studerende, der kan hjælpe os med at løfte en række kommunikationsopgaver, så vi står endnu stærkere i vores politiske kommunikation.

Jobbet er todelt, men fælles for de to funktioner er, at arbejdet med sociale medier fylder meget:

  • Du skal assistere vores presserådgivere med research-, analyse- og skriveopgaver samt medieovervågning. Hvis dit sprog er skarpt og flydende, er der også mulighed for at skrive debatindlæg og artikler
  • Du skal assistere vores digitale redaktør i det daglige arbejde med hjemmesiden regioner.dk og andre opgaver med digital kommunikation

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de 9 øvrige medarbejdere i Danske Regioners kommunikations-afdeling, som blandt andet står for pressehåndtering, sociale medier, kampagner, hjemmeside og grafiske opgaver. Dine opgaver vil variere, og du skal kunne se dig selv løse forskellige opgaver med forskellige grader af ansvar og indflydelse. 

Dine arbejdsopgaver

  • Deltage i vores aktivitet på sociale medier
  • Redigere og kvalitetssikre indhold til hjemmesiden regioner.dk
  • Overvåge medier og stå for research
  • Skriveopgaver, herunder evt. skrive debatindlæg og artikler
  • Assistance med grafiske opgaver (bl.a. infografiks og foto)
  • Praktiske opgaver i forbindelse med konferencer o.l.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med (web)kommunikation og sociale medier
  • Nyheds- og samfundsinteresseret
  • Kan arbejde under tidspres, når det er nødvendigt
  • Interesse for og gerne indsigt i politik
  • Læser journalistik, statskundskab, kommunikation eller lignende

Hvad tilbyder vi dig?
Du får chancen for at arbejde i en politisk interesseorganisation, som er med til at sætte dagsordenen på Danmarks største velfærdsområde - sundhedsområdet. Du er med i indsatsen for at skabe bedre sundhed for danskerne og kan også gøre en forskel ift. miljø, klima og uddannelse, som er andre af regionernes arbejdsfelter. Danske Regioner har en kultur, hvor vi vægter fleksibilitet, hjælpsomhed og engagement. Som studentermedarbejder i Kommunikation kommer du til at lære en masse og bliver en del af en klub med de andre studenter i huset.

Løn- og ansættelsesvilkår
Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK vedrørende ikke-tjenestemandsansatte kontorlærlinge og kontorfunktionærer. Der vil naturligvis blive taget hensyn til eksamen, opgaveskrivning m.v. Danske Regioner opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via linket senest den 25. marts. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfrist Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte digital redaktør Lars Herning på lhe@regioner.dk.

 


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media



Danske Regioner - hurtigt overblik


Logo: Danske Regioner
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regioner.dk


Danske Regioner i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1297202/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT