Generalist med teknisk forståelse til Data og Analyse

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at løfte en meget vigtig samfundsmæssig opgave med etablering af en effektiv transition fra udvikling til drift i en af Danmarks største data- og analyseafdelinger? Og kan du lide at arbejde med koordinering, styring og procesoptimering? Så har vi et spændende job til dig!

Nyetableret kontor med mulighed for at sætte dit aftryk
Du bliver en del af kontoret Produktionssatte Dataløsninger. Kontoret blev etableret den 1. oktober 2018 som led af en reorganisering af Data og Analyseområdet og består p.t. af 15 medarbejdere og en kontorchef. Kontoret arbejder på at optimere driftsprocesser og etablere en effektiv transition fra udviklingsprogrammer og -projekter til drift, og du vil få mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af, hvordan vi arbejder i kontoret, og hvordan vi indgår i tværgående leveranceteams på tværs af hele Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Opgaverne i kontoret spænder fra administration af de centrale værktøjer og teknologier, der bruges til udvikling og drift af data- og analyseløsninger, til support, leverandørstyring, driftopgaver, release management, rapportering, etablering af overvågning og administration af it-infrastruktur. Fokus er på at etablere en effektiv drifts- og forvaltningsorganisation, herunder et robust support- og leverandørsetup på tværs af serverinfrastruktur, applikationer, dataflows, robotter og analytiske løsninger, der driftes internt, hos driftsleverandører og i skyen. Vi driver en lang række driftsoptimerings- og -transformationstiltag, og bidrager til konsolidering og ensretning af processer og metoder på området. Det er en stor opgave, vi står over for, og det er vigtigt, at vi har fokus på styring og koordinering, så vi når vores mål.

Etablering af effektive, stabile og sikre driftsprocesser
Data og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har ca. 225 medarbejdere og er en af Danmarks største data- og analyseafdelinger. Vi arbejder lige nu på at konsolidere vores processer, værktøjer og tekniske platforme, og særligt på driftsområdet er der et stort potentiale for forbedring. Kontoret Produktionssatte dataløsninger har derfor en høj grad af bevågenhed fra ledelsen i Data og Analyse, da etablering af effektive, stabile og sikre driftsprocesser samt en transition fra de mange udviklingsprojekter og større udviklingsprogrammer er afgørende for realiseringen af en effektiv, datadrevet skatteforvaltning.

Du vil komme til at referere til kontorchefen for Produktionssatte dataløsninger, og dine primære opgaver vil være at:

  • Etablere effektive processer til dokumentation og projekt- og opgavestyring, herunder løbende optimering af brugen af værktøjer til dette.
  • Indgå i dialog med udviklingsprojekter og -programmer og analysere og estimere aktiviteter til transition fra udvikling til drift samt efterfølgende ressourcetræk til drift og videreudvikling.
  • Koordinere og rapportere på kontorets opgave- og projektportefølje samt koordinere øvrige aktiviteter i kontoret.
  • Udarbejde og kvalitetssikre materiale til porteføljeboard og koordinerende fora.

Løsningsorienteret profil med relevant videregående uddannelse
Du har en relevant videregående uddannelse med fokus på styring, organisation eller samfundsvidenskab, fx cand.merc, cand.it eller cand.scient.pol. Ideelt set har du allerede nogle års relevant erhvervserfaring fra lignende job eller fra studiejob. Vi søger en person, der har lyst til at arbejde i et travlt miljø, hvor der er store muligheder for at blive udfordret i arbejdet med at løfte en meget vigtig samfundsopgave med etablering af en effektiv transition fra udvikling til drift.

Du har en stor interesse for at omsætte komplicerede informationer, processer og strategier til klare og forståelige beskrivelser og beslutningsoplæg. Du har et godt humør og opbygger let nye netværk. Du formår at håndtere mange interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter med hinanden.

Som person er du robust, initiativrig og løsningsorienteret. Du arbejder struktureret og kan hurtigt danne dig et overblik over komplicerede sager samtidig med, at du har øje for detaljen. Du evner at planlægge, prioritere og realisere dine leverancer og møde deadlines - også under pres. Endelig har du en skarp pen, kan prioritere dit stof og formulere dig kort og præcist.

Du har erfaring med at arbejde i en it- eller data- og analyseorganisation med udvikling eller drift. Har du kendskab til metoder og rammeværker som ITIL, Lean, Kanban, DevOps, Scrum eller SAFe, vil det være en fordel.

Grundig introduktion og onboarding
Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 25. marts 2019. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Mikael Kristiansen på telefon 40 88 88 23. Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Tiltrædelse snarest. Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og 15.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil Østbanegade skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Økonomi & Forvaltning



Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - hurtigt overblik


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Placering
Osvald Helmuths Vej 4
2000 Frederiksberg
Logo: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ufst.dk/


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1297458/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT