Tekstforfatter-praktikant med flair for formidling

Syd Energi

Praktikplads
Sydvestjylland (Esbjerg)

Er du god til at formidle og skrive? Har du en stærk kommerciel forståelse og et godt øje for marketing? Og vil du vide, hvordan et in-house bureau arbejder? Så skal du i praktik hos SE og Stofa!

Sted: Brøndersle
Kreativt in-house reklamebureau

Vi er en lille, skøn blanding af ordnørder, grafiske masterminds, dygtige designere, visuelle historiefortællere, sproglige ekvilibrister og en skarp projektleder. Nogle har det bedst i InDesign; andre forlader sjældent Word. Sammen laver vi alt fra korrekturopgaver, breve og tilretning af foldere til designelementer, illustrationer, koncernens årsrapport, store annoncekampagner, hjemmesider, merchandise og events.

En skarp formidler

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for journalistik, kommunikation, markedsføring eller lignende og har mulighed for 3-6 måneders praktik som et vigtigt led i din uddannelse. Du mestrer Adobe-pakken og har kendskab til forskellige medier, platforme og målgrupper.

Vi drømmer om en stærk kommunikatør med en praktisk og strategisk forståelse for marketing. Dit drive er højt, dit humør er højere, og du kan bevare overblikket i et miljø præget af forandringer. Og så kan du tænke kreativt og skabe unikke, anderledes ideer.

Vi håber, at du har mod på nye udfordringer – for vi forventer ikke, at du kan det hele, men du skal have lyst til at lære og blive endnu bedre, så du kan vende tilbage til studiet fyldt med ny viden og værdifuld erfaring.

Ansvar, erfaring og udvikling

Som vores nye studiepraktikant bliver du en vigtig del af teamet, og du får et indblik i, hvordan et in-house bureau arbejder. Du kan glæde dig til at få et spændende, udfordrende og lærerigt praktikophold, hvor du får erfaring i både kommunikations-, marketing- og projektopgaver

Du kommer bl.a. til at:

  • levere materiale til både on- og offline-medier
  • formidle indhold til forskellige målgrupper på tværs af platforme
  • deltage i projekter i samarbejde med resten af teamet
  • deltage i planlægning og eksekvering af koncepter og kampagner
  • versionere indhold på tværs af platforme og målgrupper

Vil du med på holdet?

Er du nået helt herned? Og har du ja-hatten på og en tjekliste med flest flueben? Så skynd dig at sende os din mest opfindsomme og kreative ansøgning. Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette praktikant.

Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Art Director og teamleder Tine Faurholdt på 2464 4503 eller på tifa@se.dk . Se mere om Tine her.

SE er en andelsejet energi- og telekoncern, der blandt andet rummer Stofa, Boxer og SE Energi & Klima. Vi leverer hver dag internet, tv og strøm til kunder i hele Danmark. SE har kontorer over hele landet og har i dag 1.500 medarbejdere.

I SE er vi drevet af forandringer, og som medarbejder skal du være klar til at gribe de muligheder, der følger med. Din markedsværdi skal stige, mens du er hos os. Her siger vi tingene, som de er – og det forventer vi også af dig. Sammen gør vi hinanden klogere. Vi er holdspillere, og vi er fælles om at skabe den bedste udgave af vores virksomhed.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Sydvestjylland (Esbjerg)
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Marketing & Reklame
Salg



SE - Syd Energi Service A/S - hurtigt overblik


Placering
Edison Park 1
6715 Esbjerg
Logo: SE - Syd Energi Service A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.sydenergi.dk/


SE - Syd Energi Service A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1297527/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT