Studentermedhjælper til Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed

Bygningsstyrelsen

Studiejob
Østjylland (Aarhus)

Bygningsstyrelsen

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed. Vores hovedopgave er at stille lokaler til rådighed til brug for ministerier, styrelser, politi, domstole og universiteter. Bygningsstyrelsen administrerer, driver, vedligeholder og bygger en væsentlig del af den samlede bygningsmasse for den offentlige sektor og er en del af Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet.

Studenterstillingen er placeret i Center for Økonomi. Du vil blive en del af centerets faste medarbejdere og studenter, som sætter både det faglige og sociale miljø højt. Center for Økonomi består af godt 40 medarbejdere, heraf fire i Skanderborg.

Hvem er du?

Du er på første del af bacheloruddannelsen og læser på en økonomisk uddannelse, formentlig på Københavns Universitet eller CBS. Du er grundig, struktureret, analytisk og kan præsentere resultaterne af en analyse kort og præcist. Du bliver en del af et stort hus, hvor det er vigtigt med gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to faste arbejdsdage, men vi er naturligvis fleksible i forhold til eksamensperioder o.l.

Studenteropgaverne

I Økonomi arbejder vi med bred vifte af opgaver, bl.a.:

  • Analyser
  • Prognoser
  • Strategi og styringsmodeller
  • Budget og budgetopfølgning
  • Finanslov
  • Ledelsesinformation

Studenteropgaverne er især fokuseret på databehandling, beregninger samt præsentation og formidling af resultater. Der er mange ad hoc opgaver, der strækker sig fra store analyserog databaseopbygning til små æstetiske rettelser og kontrol af formler og Powerpoint-præsentationer.

Excel er et fast redskab til stort set alle opgaver, og det vil være en betydelig fordel, hvis du har flair for og interesse i Excel samt har arbejdet med for eksempel hvis-formler, pivottabeller mv., og på sigt kan bidrage til at automatisere datahåndteringen udover dagligdagsfunktionerne. Alle opgaver er baseret på tal, og du vil kunne gøre god brug af det, du lærer på de første år af et økonomistudie, ligesom du vil få et unikt indblik i statslig økonomistyring.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til aftalen mellem Staten og HK. Dit ansættelsesområde vil være Bygningsstyrelsen og arbejdssted er Carsten Niebuhrsgade 43, 1560 KBH V. (lige ved Dybbølsbro Station).

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Den aktivitetsbaserede indretning er valgt, fordi vi i Bygnings-styrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansøgning og kontakt

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 4. april 2019 kl. 12.00. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Når du har sendt ansøgningen, vil du modtage en kvittering indenfor 24 timer, hvilket betyder, at vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler den 15. og 16. april med tiltrædelse den 15. maj 2019.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Chefkonsulent Catherine Skak Nielsen på tlf.: 4170 1066.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Østjylland (Aarhus)
Arkitektur, Kunst & Design
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Økonomi & Forvaltning



Bygningsstyrelsen - hurtigt overblik


Logo: Bygningsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Bygningsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1297827/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT