Praktikant til Mellemfolkeligt Samvirkes asylprojekt

Mellemfolkeligt Samvirke

Praktikplads
Bornholm
Fyn
Midtjylland
Nordjylland
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland
Sønderjylland
Vestjylland
Vestsjælland
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Østsjælland

Vil du høste erfaring fra en mangfoldig NGO? Og vil du støtte flygtninge til at finde fodfæste i Danmark? 

 

Med denne praktikstilling får du erfaring med at udvikle og implementere projekter, workshops og aktiviteter, der styrker flygtninge til at indgå aktivt i det danske samfund. 

 

Praktikken varer ca. 6 måneder i et dynamisk arbejdsmiljø i NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke. Du vil primært bidrage til arbejdet med at udvikle workshops, aktiviteter og events, der giver danskere og flygtninge en større forståelse for hinanden.  

 

Formålet er, at støtte flygtninges forståelse og engagement i det danske samfund og bidrage til positive møder mellem flygtninge og danskere. På sigt ønsker vi at samarbejde med flere forskellige civilsamfundsaktører og kommunale indsatser, hvilket også vil være et fokusområde for praktikken.  

 

Læring som praktikant 

Du vil blive tilknyttet flygtningeprojekter i Mellemfolkeligt Samvirkes Nationale program, som arbejder med aktiviteter i Danmark. Til dagligt vil du arbejde tæt sammen med en af MS’ faste projektledere.  

 

Gennem praktikken vil du få erfaring med projektudvikling, frivilligledelse, undervisnings- og faciliteringsmetoder, fundraising og konceptualisering af politiske indsatser i forhold til flygtningeområdet. 

 

Du får chancen for at arbejde selvstændigt og med mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet. Samtidig får du adgang til et stort netværk af socialt og politisk interesserede mennesker og partnere, som vi samarbejder med.  

 

Kurser, formidlingsaktiviteter og projektudvikling 

  • De aktiviteter, som du primært vil arbejde med, er koncentreret omkring følgende: 
  • Udvikling af workshops og læringsforløb med temaer som medborgerskab, kulturforståelse, arbejdsmarkedet i Danmark med fokus på at skabe empowerment ift. det danske samfund.  
  • Støtte, opmuntre og vækste frivilliggruppen på flygtningeprojektet 
  • Mentorskab og understøttelse af frivillige som undervisere ift. målgruppen  
  • Støtte til projektudvikling og fundraising  
  • Undervisning på andre kurser i teamet, f.eks. Verdensklasseworkshops for skoler. 

 

Arbejdsområder 

Dine arbejdsområder kan beskrives som følgende:  

  • Analytisk arbejde, hvor vi identificerer de bedste tilgange til at støtte nye borgere til at blive en aktiv del af det danske samfund  
  • Frivilligkoordination, hvor vi arbejder med mødekultur, facilitering og frivilligt ejerskab 
  • Fagligt pædagogisk arbejde, bl.a. undervisningsforberedelse, kursusafholdelse og læringsdokumentation 
  • Støtte til Fundraising, bl.a. skal der findes midler til nye kurser og projekter  
  • Samarbejdsrelationer, hvor der skal opstartes nye partnerskaber 

 

Det forventes at du sætter dig ind i de grundlæggende metoder, pædagogiske begreber og den rettighedsbaserede tilgang, som MS arbejder med.  



Kvalifikationer 
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, gerne samfundsfaglig, socialpædagogisk eller pædagogisk.  
  • Du kan arbejde selvstændigt og kreativt med at forme egne arbejdsopgaver 
  • Du kan arbejde analytisk og formulere ideer og projekter 
  • Du er udadvendt og kan kommunikere effektivt med mange forskellige samarbejdspartnere  
  • Du er struktureret og kan organisere praktiske opgaver  
  • Du kan prioritere dine arbejdsopgaver 
  • Du har mod på at følge allerede igangsatte projekter til dørs 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til kropslige og visuelle undervisningsmetoder 
  • Du er villig til at arbejde på skæve arbejdstider, da mange aktiviteter ligger udenfor normal arbejdstid 
  • Du kan begå dig i en dynamisk hverdag, hvor planer og opgaver kan skifte fra dag til dag – blandt andet afhængig af den politiske dagsorden

 

Du skal være klar til, at nogle aktiviteter finder sted om aftenen. Det forventes ligeledes, at du kan se ud over egne arbejdsopgaver og bidrage i andre projekter, hvis det er nødvendigt og muligt. 

 

Din praktikvejleder: Parvaneh Ghorbani 

Parvaneh har tidligere været udstationeret som underviser i Global Platform Jordan og har arbejdet i Mellemfolkeligt Samvirkes regionale program i Mellemøsten. Parvaneh er uddannet i mellemøststudier og har særligt erfaring med arbejdet med flygtninge i Danmark og udlandet, undervisning og koordinering af projekter. Parvaneh har desuden arbejdet med evaluering af udviklingsprojekter i Afghanistan. Hun har desuden god erfaring som praktikvejleder, hvorfor du kan forvente god faglig og social sparring.

 

MS tilbyder 

  • En ulønnet praktikstilling på mellem 25-30 timer ugentlig (aftales individuelt, så der er tid til at følge et fag ved siden af). 
  • Periode: Midt august 2019 til midt januar 2020 (præcise datoer aftales individuelt).  
  • Fælles vegetarisk og økologisk frokostordning. 
  • Adgang til et stort netværk af unge, politisk engagerede personer med interesse for rettighedsarbejde, undervisning og international solidaritet.  
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling, samt mulighed til at præge egne opgaver.  
  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på en åben og konstruktiv dialog. 
  • Fleksibel arbejdstid, således at der skabes balance mellem privat- og arbejdsliv. 
  • Der er mulighed for at blive en del af MS’ frivilligunderviser-gruppe og fortsætte som underviser på kurser på MS. 

 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist: Søndag d. 31. marts 2019 kl.23.59 dansk tid (CET)

Dog afholdes samtaler løbende - så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted allerede nu. Opslaget vil blive taget ned, så snart stillingen er besat. 

 

Da vi modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem, bedes du benytte dette via knappen/linket nedenfor.  

 


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Bornholm
Fyn
Midtjylland
Nordjylland
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Sydvestjylland (Esbjerg)
Sydøstjylland
Sønderjylland
Vestjylland
Vestsjælland
Øresundsregionen
Østjylland (Aarhus)
Østsjælland
Humaniora
Politik & Samfund



Mellemfolkeligt Samvirke - hurtigt overblik


Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Placering
Fælledvej 12
2200 København N
Logo: Mellemfolkeligt Samvirke
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ms.dk


Mellemfolkeligt Samvirke i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1297946/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT