Analytisk og datastærk studentermedhjælper til spændende samarbejdsprojekt

Rigspolitiet

Studiejob
Øresundsregionen

Glostrup, Rigspolitiet, Politiområdet

Vil du være med til at teste en ny patruljetype i dansk politi i 2019? Vil du være med til at sikre, at personer med psykiske lidelser og socialt udsatte får en bedre oplevelse i mødet med politiet? Har du flair for analyse og gode samarbejdsevner? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Om jobbet
Du bliver en del af et projekt i National Beredskabsudvikling, der arbejder på at skabe et bedre samarbejde mellem politi- og sundhedsmyndigheder. Projektet er kommet til i forbindelse med, at Rigspolitiet er bevilget satspuljemidler i perioden 2019-2021 til at teste et nyt fælles udrykningskoncept bestående af politi- og sundhedsmedarbejdere.
Du får lov til at prøve kræfter med både kvalitative og kvantitative analyser, arbejde med projektstyring og få et godt indblik i både Rigspolitiet og politikredsenes arbejde. Du får ansvar for en række opgaver efter evner og indsats.

Dine opgaver vil bestå i at:
• Assistere analyser og udvikling af et nyt koncept for fælles udrykning
• Bidrage til analyser, notater og præsentationer på området
• Assistere med mødeindkaldelser, status og indhentning af dokumentation fra samarbejdspartnere og politikredse
• Ad hoc opgaver

Din profil
Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du forventes som udgangspunkt at være i gang med en relevant videregående samfundsfaglig uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
• Har gode analytiske evner
• Kan arbejde med spørgeskemaer og interviews såvel som statistik og tal.
• Kan formidle resultater i et let forståeligt sprog
• Har flair for IT og et solidt kendskab til office-pakken og har erfaring med at arbejde i Excel
• Du er i slutningen af din bachelor eller i begyndelsen af din kandidatuddannelse.

Du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar og har mod på løbende at få nye opgaver og arbejdsområder. Du har sans for detaljer og kvalitet i det, du leverer. Som person er du serviceminded og evner at samarbejde på tværs af faglighed.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, der har fokus på udvikling af nye samarbejdsmuligheder mellem politi- og sundhedsmyndigheder. Vores fælles udrykningskoncept skal testes i fire politikredse i samarbejde med tre regioner. I den forbindelse står vi til rådighed og udvikler samarbejdspraksisser for alle politikredse i Danmark.

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og i forhold til undervisning, eksamener mv.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Som studentermedhjælper bliver du ansat som timelønnet.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, Politiområdet, og dit arbejdssted er Rigspolitiet, Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marc Bærentzen på telefon 4174 9049 og mail mtb003@politi.dk. Du kan finde generel information om politiet og politiet som arbejdsplads på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 26. marts 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Øresundsregionen
Humaniora
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Socialvæsen



Rigspolitiet - hurtigt overblik


Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1298034/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT