To undervisningspraktikanter til VerdensKlasse

Mellemfolkeligt Samvirke

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Nu tilbyder Mellemfolkeligt Samvirke en spændende praktikstilling, der giver dig indblik i en international NGOs dynamiske arbejdsmiljø samt erfaring med at undervise unge på gymnasier, efterskoler og højskoler i globale teamer.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for at udrydde fattigdom og uretfærdighed i samarbejde med fattige og ekskluderede mennesker. MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 40 lande for at afskaffe fattigdom.

MS' Verdensklasse tilbyder en spændende og udviklende praktikstilling, der giver dig indblik i en international NGO’s dynamiske arbejdsmiljø samt erfaring med at udvikle, afholde og evaluere workshops og undervisningsforløb for gymnasie- og udskolingselever samt lærerstuderende.

Som praktikant på vores VerdensKlasse-projekt:
Vil du blive tilknyttet Mellemfolkeligt Samvirkes National Programme and Policy Team. VerdensKlasse tilbyder workshops, studierejser og globale partnerskaber til skoleklasser og undervisere. Vores formål er at undervise danske unge i globale dilemmaer og således bringe verden ind i klassen og klassen ud i verden.

Som praktikant på VerdensKlasse får du praktisk erfaring med vores undervisnings- og faciliteringsmetoder; interaktiv, uformel og deltagerorienteret læring. Du vil få erfaring med at udvikle, planlægge og udføre samt evaluere undervisningsforløb, og det forventes, at du påtager dig rollen som underviser og tager ansvar for undervisningsforløb efter oplæring.

Vi giver dig feedback på din brug af metoder og din rolle som underviser i praksis, og hjælper dig til at udvikle dig der, hvor du har brug for det. Der vil potentielt være mulighed for at følge et af teamets andre kurser med henblik på din faglige udvikling.

Du vil også få mulighed for at undervise på vores Global Contact-kurser, der forbereder unge på at rejse ud i verden som frivillig efter gymnasiet. Både Global Contact-kurserne og workshops i VerdensKlasse-regi arbejder med at gøre danske unge til aktive verdensborgere, og ved at være tilknyttet som underviser på begge projekter får du en masse undervisningserfaring og læring, samt erfaring med begge målgrupper.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At udvikle og afholde workshops om FN’s Verdensmål, Kulturforståelse og Globalt Medborgerskab for elever fra især gymnasier;
  • At koordinere og motivere frivillige undervisere;
  • Praktisk og administrativ forberedelse af kurser, bl.a. kontakt med lærere;
  • Indsamling og behandling af evalueringer af undervisningen;
  • Videreudvikling af kursusmateriale;
  • Opdatering og kommunikation på projektets hjemmeside her og Facebookside her samt undervisningssitet her.

Du skal være forberedt på, at der kan være transporttid og skæve arbejdstider i forbindelse med afholdelse af Verdensmålsworkshops i hele landet. Derudover forventer vi, at du er med til at afholde cirka to weekendkurser for frivillige undervisere samt nogle aftenkurser. Der er mulighed for at blive en del af MS’ frivilligunderviser-gruppe efter endt praktik og eventuelt undervise på forskellige kurser i MS.

Kvalifikationer

  • Du skal være i gang med en relevant videregående uddannelse;
  • Du har noget undervisningserfaring eller har været med til at motivere og forberede andre mennesker omkring en sag (f.eks. i andre organisationer, fritidssammenhænge eller som lærervikar);
  • Du er udadvendt og energisk og kan engagere andre;
  • Du er ambitiøs på egne og projektets vegne;
  • Du har interesse for aktivt globalt medborgerskab og global ulighed;
  • Du har viden om kulturmøder samt politiske/økonomiske forhold mellem Nord og Syd
  • Du formår at formidle denne viden på en lettilgængelig og engagerende vis.

Desuden skal du:

  • Være indstillet på at arbejde i et miljø med stor idérigdom, energi og fart
  • Kunne tage initiativ og ansvar
  • Besidde engagement og åbenhed
  • Kunne arbejde selvstændigt i perioder og være fleksibel i fordelingen af arbejdstimer
  • Være forandringsparat i forhold til arbejdsopgaver i en ny struktur

MS tilbyder:

  • En ulønnet praktikstilling på 25-30 timer ugentligt (vi aftaler nærmere og afstemmer med studieregler) med masser af ansvar, indflydelse og faglig udfordring.
  • Seks måneders ansættelse, fra 1/8-2019 til 1/2 2020.
  • Mulighed for fleksibilitet rundt om eventuelle eksamener, fag du skal følge eller studiejob.
  • En fælles vegetarisk frokostordning i vores skønne Madhus.
  • Et bredt netværk af stærkt engagerede kolleger.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med åben kommunikation, faglig sparring og personlig udvikling samt lejlighed til at præge egne arbejdsopgaver.
  • Fleksibel arbejdstid, således at der skabes balance mellem privat- og arbejdsliv. F.eks. flere timer i én uge og afspadsering i den næste.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: søndag 31. marts 2019 kl.23.59 dansk tid (CET).
Samtaler vil blive afholdt i uge 14 og 15.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos Julie Lindholm på jli@ms.dk eller +45 7731 0038, og du kan læse mere om VerdensKlasse her

Da vi udelukkende modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem, bedes du benytte dette via knappen/linket nedenfor.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Organisation & Forening
Undervisning



Mellemfolkeligt Samvirke - hurtigt overblik


Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Placering
Fælledvej 12
2200 København N
Logo: Mellemfolkeligt Samvirke
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ms.dk


Mellemfolkeligt Samvirke i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1298403/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT