Bliv Digital Marketing Praktikant hos IIH Nordic

IIH Nordic A/S

Praktikplads
Storkøbenhavn

Vil du udvikle dig og styrke dine evner indenfor betalt digitalt marketing? Vil du prøve kræfter med nogle af landets største virksomheder?

IIH Nordic er et prisvindende digitalt bureau fyldt med datadrevne strateger, der skaber målbare resultater. I SEM teamet har vi især fingeren på pulsen af marketingsbranchen, da vi varetager den del af kunders marketingskampagner der foregår digitalt. Som SEM praktikant kommer du til at indgå i vores velfungerende team, der bl.a. består af nogle af branchens dygtigste paid-marketing-eksperter.

OPGAVER OG ARBEJDSOMRÅDER
Som praktikant i SEM, får du teknisk og praktisk indsigt i digital marketing, samt indgående kendskab til tools såsom Google Adwords og Google Analytics. Du får mulighed for at varetage digitale marketingskampagner i forhold til annoncering, samt at være ansvarlig for SOME annoncering. Dertil vil du komme til at arbejde sammen med store brands og marketingsspecialister på tværs af mange brancher.

Arbejdsopgaverne kan bl.a. omfatte rapportering, dataudtræk og behandling, udarbejdelse af annoncetekster, optimering af Adwords konti samt annoncering på sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram m.m.).

UDVIKLING
Du får også mulighed for at deltage på alle vores interne kurser i content marketing, SEO, Google Adwords m.m., og du kan ligeledes blive certificeret i f.eks. Google Analytics.

Du bliver dermed hele tiden uddannet og udfordret, og du kommer til at indgå i et stærkt socialt miljø, få en unik mulighed for at løfte nogle meningsfyldte opgaver og sætte dit eget præg på arbejdet.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
Vi forventer, at du har erfaring med Adwords, og er lærelysten og klar til at indgå i en agil organisation. Vi vil stille høje krav til dig – og håber du gør det samme til os. Vi forventer ikke, at du ved det hele på forhånd, men at du går til opgaven med stor energi, gør dig umage og fokuserer på at udvikle dig i dit arbejde.

VI SER OGSÅ GERNE, AT DU:

  • Er i gang med en videregående uddannelse fx indenfor markedsføring, digital teknologi, kommunikation eller medier – eller har en stor interesse for disse områder.
  • Skriver et fejlfrit dansk.
  • Har erfaring indenfor SOME annoncering.
  • Er en haj til Excel (pivottabeller, visualisering af data).
  • Er selvstændig, ambitiøs og kvalitetsbevidst.
  • Er en team-player, som trives i et stærkt socialt miljø.

PRAKTISK OM STILLINGEN

  • Stillingen er ulønnet
  • Gratis frokost og kaffe
  • 30-37 timer om ugen
  • Varighed: 3-6 måneder.

Vi afholder samtaler løbende - så send din ansøgning i dag.

HVEM ER IIH NORDIC?
IIH Nordic hjælper virksomheder med at udnytte deres fulde digitale potentiale – alt fra digital strategi, effektmåling, online markedsføring, SEO, SEM, content, e-mail marketing samt kurser og workshops. Vi arbejder bl.a. med nogle af landets førende virksomheder såsom Vestas, Bonnier, Danfoss, VELUX, ARLA, ROCKWOOL m.fl.

Samtidig er IIH Nordic en nytænkende virksomhed, der hele tiden udvikler sig og udfordrer måden at gøre tingene på for at blive den bedst mulige arbejdsplads. Vi tror på det meningsfyldte og værdiskabende arbejde, hvor glade medarbejdere er nøglen til succes. Det har blandt andet ført til en 4 dages arbejdsuge, som vi har opnået gennem bedre og mere effektive måder at arbejde på.

Position category
SEM

Arbejdstid
Work place

København


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Humaniora
IT
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



IIH Nordic A/S - hurtigt overblik


Placering
Artillerivej 86
2300 København S
Logo: IIH Nordic A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://iihnordic.dk/


IIH Nordic A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1298816/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT