Student Assistant til Juridisk Afdeling

Telenor

Studiejob
Storkøbenhavn

Kunne du tænke dig at arbejde i en intern juridisk funktion i et af verdens førende teleselskaber, hvor du kan skabe konkrete resultater, der har direkte indflydelse på forretningen? Brænder du efter at arbejde i spændingsfeltet mellem juraen og den kommercielle forretning? Og er du dygtig til at formidle komplekse problemstillinger på en enkel og effektiv måde i både skrift og tale? Så er vi slet ikke i tvivl om, at du vil blive udfordret hos os.

Du kan finde løsninger der matcher både juraen og forretningens krav
Til Juridisk Afdeling i Telenor søger vi en stud.jur./stud.merc.jur., med interesse for og kendskab til formueret, obligationsret, forbrugerret og/eller erhvervs- og kontraktret.

Som stud.jur./stud.merc.jur. kommer du til at hjælpe på tværs af Juridisk Afdeling. Juridisk Afdeling er en del af Corporate Affairs i Telenor Danmark, der består af Corporate Governance, Regulatorisk Afdeling, Juridisk Afdeling, Kommunikation, samt Bid- og Contract Management. Vores afdeling er kendetegnet ved en stærk kultur baseret på høj faglighed, ansvarlighed og vidensdeling. Vi løber ofte stærkt, men vi hjælper hinanden, og vi kender vigtigheden af et godt arbejdsmiljø.

Du vil primært komme til at arbejde med:

  • Selvstændig sagsbehandling i forbrugerklagesager
  • Udarbejdelse af erhvervsaftaler
  • Juridisk informationssøgning indenfor alle afdelingens områder, herunder forbrugerret, markedsføringsret og ansættelsesret
  • Behandling af forsikringssager
  • Gennemgang af diverse kontrakter
  • Kontrol og opfølgning på leverandørkontrakter
  • Registrering og arkivering af kontrakter
  • Diverse løbende administrative opgaver/ad hoc opgaver

Du er løsningsorienteret og har sans for detaljer
Du er velorganiseret, struktureret, og formår at have fokus på detaljerne uden at miste overblikket. Du går proaktivt og løsningsorienteret til dine opgaver, og du trives i et dynamisk miljø i konstant forandring. Du er ikke bange for at tage fat på både små og store opgaver, og kaster dig altid over dine arbejdsopgaver med godt humør. Endelig formår du at koble din viden om jura med en god forståelse for vores forretning.

Vi forestiller os at du:

  • Er stud.jur./stud.merc.jur. på 2. eller 3. år af din bachelor
  • Har et højt fagligt niveau og kan fremvise gode resultater fra dit studie
  • Er god til at have overblik og formår at agere selvstændigt
  • Er god til at planlægge og overholde deadlines
  • Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer på både dansk og engelsk
  • Har et godt kendskab til MS Office pakken

Den forventede arbejdstid er ca. 10-20 timer om ugen, men vi sørger naturligvis for at tilpasse din arbejdstid efter din undervisning og dine eksamensperioder.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du kan se frem til et attraktivt studiejob i en dynamisk afdeling, hvor vi løbende har fokus på udvikling og deltagelse i projekter og opgaver, der styrker vores professionelle kompetencer. Vi arbejder sammen om at skabe en stærk afdeling, der er kendt for effektiv opgaveløsning og professionel adfærd. Du får dygtige, erfarne kolleger, og mulighed for at anvende juraen praktisk i en kommerciel sammenhæng.

Glæd dig til at blive del af en dynamisk og international koncern med et stærkt brand, som er en af verdens allerhurtigst voksende televirksomheder.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Koncernjurist Asbjørn Skov Jensen på tlf. +45 6050 7849.

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Du bedes vedhæfte CV, motiveret ansøgning, samt dine eksamensbeviser inkl. karakteroversigt.

Vi vurderer ansøgninger løbende, ligesom vi løbende indkalder til samtale. Tiltrædelse pr. 1/5 2019. Vi glæder os til at høre fra dig!

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 8 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Vil du med på holdet?
Her kan du være med til at skabe din egen karriere i et Telenor, der også i fremtiden er danskernes foretrukne teleselskab. Et selskab, der står for kvalitet, høj service og inspirerende digitale løsninger. Mød dine nye kollegaer: www.telenor.dk/om-telenor/jobs/mod-telenor/

Søg jobbet
Arbejdssted:
Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 27-03-2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (27.03.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Administration
Jura
Marketing & Reklame



Telenor - hurtigt overblik


Telenor
Telenor
Kernen i Telenors forretning er telekommunikation. Vi gør private og erhvervskunder i stand til at kommunikere via telefon og internet. Og så tilbyder vi en lang række andre indholdstjenester og services.

Placering
Frederikskaj 8
1780 København
Logo: Telenor
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.telenor.dk


Telenor i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1298952/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT