Praktikanter til Oxford Research i København

Oxford Research A/S

Praktikplads
Storkøbenhavn

Oxford Research er en international konsulentvirksomhed, der udarbejder analyser, evalueringer og strategier til samfundets beslutningstagere. Vi beskæftiger os med velfærdsområderne samt erhvervs‐ og regionaludvikling. Vi søger fire praktikanter, som bliver tilknyttet velfærdsområdet og/eller erhvervs- og regionaludviklingsområdet alt efter interesser og sammensætningen af praktikantteamet.

Som praktikant vil du blive en del af teamet på en række projekter, hvor du bl.a. vil beskæftige dig med research, kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, samt bidrage til udarbejdelse af rapporter, analyser og oplæg til vores kunder. Du kommer også med på rejser og kundemøder, og deltager naturligvis i alle vores sociale arrangementer.

Vi forventer, at du:

  • Har en bachelorgrad og gerne relevant erfaring fra et studiejob.
  • Er fortrolig med kvalitative og kvantitative metoder, eller er en haj til en af delene.
  • Har kendskab til og interesse for minimum et af vores to fokusområder.
  • Kan arbejde team‐baseret med research og analyse.
  • Er god til mundtlig og skriftlig formidling.
  • Er nysgerrig og bidrager til arbejdsglæde.

Vi kan til gengæld tilbyde et indholdsrigt praktikforløb i en internationalt orienteret konsulentvirksomhed med gode muligheder for faglig udvikling. Vi har mange års erfaring med at have praktikanter, og vi vægter din læring højt.  Derfor starter du som en del af vores praktikprogram sammen med fire andre praktikanter med et fælles introforløb, der skal klæde dig på til arbejdet i en konsulentvirksomhed. Du får også tilknyttet en personlig mentor blandt en af vores fastansatte konsulenter. Det skal understøtte dit læringsforløb og sikre din trivsel i virksomheden. Desuden kan vi tilbyde et åbent arbejdsmiljø, hvor vi deler viden, lærer af hinanden og lægger vægt på udvikling, teamwork og kollegial omsorg og samvær. Vi får rigtig god feedback på vores praktikforløb, og mange af vores praktikanter bliver efter endt praktikforløb i virksomheden som researcher eller fastansat konsulent

Erhvervs- og regionalområdet
Har du interesse for erhvervs- og innovationspolitik, arbejdskraft- og kompetenceområdet eller by- og landdistriktsudvikling, kan du komme til at bidrage aktivt hertil som praktikant med opgaver på erhvervs- og regionalområdet.

Velfærdsområdet
Som praktikant med opgaver på velfærdsområdet kan du komme til at arbejde med et bredt spektrum af social-, sundheds-, arbejdsmarkeds‐, uddannelses‐, og integrationspolitik.

Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du lægger, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området.

Arbejdssted: Falkoner Alle 20, Frederiksberg

Den ugentlige ansættelsestid er 37 timer. Forventet ansættelsesperiode: 1. september 2019 – 31. januar 2020 eller fleksibelt efter aftale i forhold til dine studie‐ eller rejseplaner.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Du kan også læse mere på vores hjemmesider, hvor der er interviews med nuværende og tidligere praktikanter.

Ansøgning og CV bedes mailet til office@oxfordresearch.dk senest 8. april 2019, men du er meget velkommen til at søge inden, da vi evt. afholder ansættelsessamtaler løbende. Emnefeltet skal indeholde titlen: ”Praktikant i Oxford Research”.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 08.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Samfundsvidenskab
Data & analyse
Politik & Samfund



Oxford Research A/S - hurtigt overblik


Placering
Falkoner Allé 20, 4.
2000 Frederiksberg
Logo: Oxford Research A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

20

ansatte med videregående uddannelse

1
færdiguddannet kandidat ansat sidste år

2
studerende og praktikanter ansat sidste år


Oxford Research A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1299091/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT