Praktikant ved den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles

Grønlands Repræsentation i Bruxelles

Praktikplads
Udlandet (øvrige)

PRAKTIKOPSLAG TIL GRØNLANDS REPRÆSENTATION I BRUXELLES

Praktiksted

Grønlands Repræsentation i Bruxelles.

Praktikperiode

2. september 2019 – 31. januar 2020. Ugentlig arbejdstid 37 timer.

Placering på repræsentationen

Praktikanten placeres på repræsentationen. Der er ved Repræsentationen ansat:

  •  En repræsentationschef
  •  En ambassadesekretær
  •  En sekretær
  •  En praktikant

Sagsområder, du vil kunne træffe bekendtskab med under praktikopholdet

Det er repræsentationens opgave at varetage Grønlands interesser i EU, og repræsentationen er derfor i løbende kontakt med Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Europarådet m.fl.

Grønland udtrådte EU medlemskab i 1985, men blev tilknyttet EU gennem partnerskabsaftalen og OLT-associeringen (Oversøisk Land og Territorie). Der afholdes jævnligt møder i OLT-regi, og det vil blive en del af praktikantens opgaver at deltage i disse.

Endvidere har Grønland to overordnede aftaleforhold med EU - en fiskeriaftale og en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalens fokus er i dag på uddannelse. Repræsentationen varetager koordinatorfunktionen i relation til implementering af disse aftale-forhold til EU, og praktikanten forventes at deltage i dette arbejde sammen med vejlederen.

Repræsentationen varetager en række andre forhold, herunder spørgsmål om sæler og hvaler; formidler information om grønlandske forhold i EU; om generelle grønlandske forhold, herunder turisme; bistår besøgsgrupper fra Grønland såsom virksomheder og institutioner med ønske om at etablere programsamarbejde. Repræsentationen yder desuden service til Naalakkersuisut, Inatsisartut og centraladministrationen gennem varetagelse af de opgaver, som måtte være mest hensigtsmæssige at løse i eller fra Bruxelles.

De seneste år har Arktis også haft stor bevågenhed i EU og repræsentationen har derfor også fulgt arbejdet tæt og her forventes praktikanten også at deltage til aktiviteterne.

Derudover deltagelse i arrangementer og møder i EU's institutioner og andre møder sammen med repræsentationens øvrige ansatte for notatskrivning og efterfølgende indberetninger til relevante enheder i Selvstyret.

Herudover er det en del af arbejdsopgaverne for praktikanten at ordne praktiske opgaver, indsamle og bearbejde informationer fra diverse rapporter, medier, internettet med henblik på skrivning af nyhedsbrev BXLimit samt Facebook.

Sigtet med praktikopholdet

Der er tale om uddannelsespraktik. Praktikopholdet skal bidrage til den studerendes uddannelse og vil blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis det pågældende studiested tillader dette.

Forventninger til praktikanten

Så vidt muligt kandidatstuderende i et samfundsvidenskabeligt eller humanistisk fag.

  • Interesseret i Grønlands udenrigspolitiske relationer
  • Have gode formuleringsevner på grønlandsk og dansk er en fordel
  • Tale og skrive engelsk
  • Have gåpåmod, være selvstændig og initiativrig
  • Være åben, samarbejdsorienteret og villig til at lære
  • MS Office pakken på brugerniveau er et krav og kendskab til redigering af hjemmesider er en fordel

Praktikvilkår

Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanten vil dog modtage et tilskud til lokale udgifter (fx husleje) på Euro 400,00 pr. måned.

Tiltrædelse kan først ske, når Udenrigsministeriets sikkerheds- godkendelse af praktikanten foreligger.

Praktikanten er i princippet selv ansvarlig for anskaffelse af værelse/lejlighed. Repræsentationen kan dog være behjælpelig med kontakter, telefonnumre osv.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være i hænde hos repræsentationen senest:

Tirsdag den 30. april 2019.

Motiveret ansøgning, karakterer, bachelorbevis ved gennemført BA-forløb og CV sendes til:

Greenland Representation

Rue d’Arlon 73

B-1040 Bruxelles

Belgien

Att. Ambassadesekretær Monika Paulli Andersen

Pr. post, e-mail: mopa@nanoq.gl eller på fax: +32 22 33 09 62

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Ambassadesekretær

Monika Paulli Andersen

Tlf. + 32 22 33 09 62

e-mail: mopa@nanoq.gl

 

Du kan læse mere på vores hjemmeside her.

Underretning af ansøgere om endelig udvælgelse påregnes at ske primo maj 2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Udlandet (øvrige)
Humaniora
Jura
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Jura
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Topledelse



Grønlands Repræsentation i Bruxelles - hurtigt overblik


Placering
Rue d’Arlon 73
1040 Bruxelles
Logo: Grønlands Repræsentation i Bruxelles
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Grønlands Repræsentation i Bruxelles i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1299403/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT