Praktikant til Business Technology & Digitalisation

Rambøll

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østjylland (Aarhus)

Praktikant til Business Technology & Digitalisation

Kom og bring din personlig og faglig kompetence inden for projektledelse, it-strategi og it-arkitektur i spil, når du bidrager til nogle af de mest toneangivende it- og digitaliseringsprojekter i Danmark. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har interesse for rådgivning og en fremtidig karriere inden for konsulentbranchen. Du skal have stærke analytiske og formidlingsevner og kunne lide at arbejde i et højt tempo med mange forskelligartede arbejdsopgaver. Som praktikant i Business Technology & Digitalisation er det centralt, at du interesserer dig for anvendelsen af it, teknologi og digitalisering inden for områder som strategi, analyse og eksekvering og for den forretningsmæssig værdi, det skaber. Er du vores nye praktikant til Business Technology & Digitalisation? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores Business Technology & Digitalisation- afdeling
Som vores nye praktikant til Business Technology & Digitalisation bliver du en del af et team, der arbejder med at skabe forretningsmæssig værdi gennem brugen af teknologi, strategi, analyse og eksekvering. Vi er ca. 40 dedikerede konsulenter, praktikanter og studentermedhjælpere, fordelt på vores kontorer i Aarhus og København. Du vil komme til at arbejde sammen med nye eller etablerede projektteams, hvor du vil indgå på lige fod med de øvrige konsulenter og løser opgaver, der interesserer og udvikler dig, og bidrager til, at din læringskurve er stejl.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Projektarbejde, herunder planlægning og eksekvering af konkrete projekter
  • Research- og analyseopgaver
  • Udarbejdelse af præsentationer og afrapportering
  • Tilbudsarbejde
  • Planlægning og bistand i forbindelse med møder, workshops, fokusgruppeinterviews m.m.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Du er kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse (fx på en af landets handelshøjskoler, universiteter, tekniske/it-universiteter eller lignende)
  • Du er ambitiøs med det, du laver, og kan lide at arbejde i et team
  • Du er kommunikativ dygtig og kan formulere dig ubesværet mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Du har stærke analytiske evner og en dygtig formidler
  • Du kan lide at arbejde i et højt tempo med mange forskelligartede arbejdsopgaver.

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er proaktiv, tror på egen evner og kan arbejde selvstændigt. Det er vigtigt, at du kommer med en stor portion gåpåmod og modenhed, og at du brænder for rådgivning og kan se dig selv i en fremtidig karriere inden for konsulentbranchen.

Perioden løber fra 1. september 2019 til og med 31. januar 2020 eller efter nærmere aftale. Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du lægger, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området.

Du vil som praktikant blive fagligt udfordret, og hvis du har det, der skal til, er der god mulighed for efterfølgende ansættelse som studentermedhjælper.

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 500 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark
Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning, karakterblad og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 21.04.2019.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 21.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Østjylland (Aarhus)
IT
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Rådgivning & Support



Ramboll - hurtigt overblik


Ramboll
Ramboll
Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Placering
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Logo: Ramboll
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ramboll.dk


Ramboll i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1299533/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT