Praktikant til marketing og kommunikation

Rambøll

Praktikplads
Storkøbenhavn

Praktikant til marketing og kommunikation

Kom og bring din nysgerrighed og viden om kommunikation og marketing i spil, når du får mulighed for at arbejde dedikeret med kommunikation, content marketing og nørde med det skrevne ord. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har evnen til at skrive stilsikre tekster på både dansk og engelsk og nyder at være en del af et hold, hvor din mening bliver hørt og brugt. Er du vores nye praktikant til marketing og kommunikation? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling
Som vores nye praktikant bliver du en del af Kommunikation, hvor vi er fem medarbejdere inkl. praktikanter og studentermedhjælpere, og du vil derudover indgå i et større praktikantteam med andre afdelinger i Rambøll Management Consulting. Vi er drevet af en contentmarketing-tankegang, og du får en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af den.

Content-strategien betyder bl.a., at vi er en smule nørdede omkring det skrevne ord, og vi vil gerne have, at du nørder med, fx ved at udarbejde e-bøger, artikler eller hjælpe med at lancere nye white papers. Men vi er også tossede med tal. Hvad virker? Hvem klikker på hvad? Hvad er konverteringsraten lige nu? Så du skal gerne have flair for formidling og samtidig være interesseret i, hvordan vi får ny viden om markedet gennem indsamling af data.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Formidling af og leadgenerering gennem thought leader kommunikation
  • Opsætning af mailflows – herunder udkast til e-mail og tekster til landingssider
  • Tovholder på forskellige opgaver fx koordinering af messer og leadopsamling
  • Grafiske illustrationer og opbygning af social media posts
  • Involvering i og eksekvering af strategisk vigtige opgaver
  • Ansvar for markedsføring af særlige events og konferencer
  • Udarbejdelse af nyheder og kundecases til web
  • Desk-research og dataanalyse til brug i forbedringsprojekter.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Du læser på overbygningen på en relevant videregående uddannelse (fx kommunikation, marketing, journalistik el.lign.) eller kommunikation på DJMX og er ambitiøs med dine studier
  • Du har ideelt set lidt erfaring med ekstern kommunikation og markedsføring, særligt online
  • Du skriver stilsikre tekster på både dansk og engelsk
  • Du har blik for den visuelle fremstilling og kan måske lidt InDesign
  • Du har let til begejstring, nyder at være en del af et hold, hvor din mening bliver hørt og brugt
  • Du er socialt aktiv, har samfundssind og er nysgerrig på verden.

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er initiativrig, tror på egne evner, ikke er bleg for at arbejde igennem eller holde styr på detaljerne. Når vi gennemgår ansøgernes profiler, lægger vi både vægt på personlighed og faglige resultater, herunder karakterer, din motivation for at søge stillingen samt øvrige erfaringer og meritter. Samtidig ser vi på, hvordan vi opnår det bedste team med det, vi hver især er dygtige til.

Praktikstillingen ønskes besat fra 1. september 2019 til 1. februar 2020 eller efter nærmere aftale. Som udtryk for påskønnelse af det arbejde, du lægger, er der mulighed for at få en erkendtlighed ved siden af din SU i overensstemmelse med SU-loven på området. Er vi et godt match, vil der være mulighed for et studiejob efter endt praktik.

Velkommen til vores Management Consulting division
Rambøll Management Consulting er en af de største rådgivningsvirksomheder i Norden med en stærk historie inden for udvikling af den offentlige sektor. Med 500 eksperter klæder vi top-virksomheder og offentlige kunder på til at handle i en bæredygtig fremtid. Vi er især efterspurgt, fordi vi kombinerer managementrådgivning med tekniske kompetencer.

Rambøll i Danmark
Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Løbende ansøgningsfrist

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Kommunikation & Media
Konstruktion & Beregning
Marketing & Reklame
Rådgivning & Support



Ramboll - hurtigt overblik


Ramboll
Ramboll
Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Placering
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Logo: Ramboll
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ramboll.dk


Ramboll i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1299544/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT