Studentermedhjælper til databeskyttelsesenheden

Rigspolitiet

Studiejob
Øresundsregionen

Glostrup, Rigspolitiet, Politiområdet

Har du lyst til et studierelevant job, hvor du bruger din faglighed, og arbejder forretningsorienteret med store mængder data

Din nye hverdag (om jobbet)
I Databeskyttelsesenheden i Staben er vi 14 kolleger, heraf to studentermedhjælpere, der rådgiver om praktiske og juridiske krav til politiets databehandling. Bl.a. fører vi løbende tilsyn med brugen af personoplysninger fra politiets it-systemer, for at sikre at politiets egen behandling er lovlig, og at brugen af politiets systemer efterlever gældende ret. Til at støtte enhedens arbejde, søger vi 2 studentermedhjælpere med særlige kompetencer inden for analyse af store mængder logdata.

Vi tilbyder et job hvor du bidrager til at sikre, at dansk politi lever op til sine forpligtigelser. Du får mulighed for at bidrage til udvikling af metoder, og dels i samarbejde med leverandøren, at arbejde med den fortsatte tekniske udvikling af politiets logauditering. Dit arbejde vil være retningssættende for dansk politis fremtidige egenkontrol, og bidrage til at sikre, at politiet håndterer borgerens personoplysninger korrekt. Herudover har du også mod på at byde ind på forskellige ad hoc opgaver når behovet opstår.

Vores nye kollega (om dig)
Din studieretning er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du måske læser Data Science, Digital Management, eller anden relevant IT- eller ingeniøruddannelse. Frem for alt interesserer du dig for at arbejde forretningsorienteret med store datamængder, og finde mønstre og ny viden ud fra de data du arbejder med. Du bidrager løbende med perspektiver fra dit studie på hvad eksempelvis algoritmer og machine learning kan gøre for den løbende udviklingen af vores arbejde. Det er en fordel at kunne programmere og arbejde med analyser af digitale data og kendskab til programmeringssprog som JSON, SQL eller lignende formater vil derfor være en fordel, men er ikke et krav.

Du har mod på at sætte dig ind i et spændende fagområde, og at samarbejde sammen med andre fagligheder der ikke ligner din egen. Du modtager naturligvis introduktion til dine opgaver, men har også i høj grad mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver. Du forstår derfor at arbejde selvstændigt og du bidrager selv til at skabe struktur i dit eget arbejde, og udarbejder løbende dokumentation. Du finder politiets rolle i samfundet vigtig, og ønsker med dine kompetencer at bidrage til, at organisationen bliver et forbillede nationalt og internationalt i forhold til myndigheders behandling af personoplysninger.

Ansættelsesforhold

Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Placering af arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver med adresse på Ejby Industrivej 125, Glostrup
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Adam Steen Petersen på tlf. 41749094 eller databeskyttelseschef Christian Weise Svanberg på tlf. 22752646. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis samt indskrivningsbevis for nuværende uddannelse. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 28. marts 2019


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 28.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Øresundsregionen
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Data & analyse



Rigspolitiet - hurtigt overblik


Logo: Rigspolitiet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.politi.dk


Rigspolitiet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1299800/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT