Praktikant til udvikling og kvalitetssikring af hospitalets dokumentation

Region Midtjylland

Praktikplads
Midtjylland
Vestjylland
Østjylland (Aarhus)

Brænder du for at arbejde med forbedringer? Vil du være med til at udvikle og kvalitetssikre hospitalets dokumentation i E-Dok? Så er det måske dig, vi søger som praktikant.

Administrationen ved Hospitalsenhed Midt søger en praktikant til Kvalitet og Forskning pr. 1. september 2019. Stillingen er mellem 30-37 timer pr. uge. De præcise start- og slutdatoer for forløbet er fleksible, men vi forventer som minimum et ca. fire måneders praktikforløb.

Om jobbet
Som praktikant i Kvalitet og Forskning, bliver du tilknyttet teamet, Dokumenter og Dokumentation, som varetager hospitalets fælles-DNA i form af retningsgivende dokumenter for alt fra 'Influenzavaccination af medarbejdere' til 'Hjertestop – genoplivning af voksne'. Vores opgaver spænder vidt og bredt. Eksempelvis kan du forvente at skulle revidere dokumenter i samarbejde med kliniske specialister, hvor du som tovholder, sørger for fremdrift og for at nå i mål med det endelige dokument. Vi brænder for et godt og letforståeligt sprog, den gode formidling og at vores dokumenter understøtter vores klinikere, samt bidrager til at vores patienter får den bedst mulige behandling.

Vi giver dig muligheden for at:

  • Arbejde med dokumentstyring
  • Indgå i mindre arbejdsgrupper, hvor fokus er at sikre at de gode patientløb tydeligt fremgår af dokumenterne
  • Deltage i kvalitetsprojekter ad hoc

Vi forventer at du:

  • Er kandidatstuderende på en kommunikationsfaglig, samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse
  • Har lyst til at arbejde på et strategisk plan og være med til at udvikle en strategi for E-Dok
  • Er klar på at facilitere arbejdsgrupper á 3-5 deltagere
  • Har en passion for at skrive i et korrekt og let tilgængeligt sprog
  • Trives med mange og spændende opgaver i en alsidig arbejdsdag

Som praktikant vil du få tilknyttet en praktikvejleder fra teamet, der løbende vil vejlede dig og give dig feedback. Vi lægger vægt på, at du får et godt og udbytterigt forløb hos os.

Om Kvalitet og Forskning
Kvalitet og Forskning indgår som en stab i Administrationen ved Hospitalsenhed Midt. Administrationen er placeret på Regionshospitalet Viborg. Som en del af Administrationen, skal du servicere og rådgive hospitalsenhedens kliniske afdelinger/centre samt bistå hospitalsledelsens arbejde. Administrationen består af HR, Kvalitet og Forskning, Ledelsessekretariatet og herunder Kommunikation, Sundheds-IT samt Økonomi og Plan. Der er i alt 110 medarbejdere ansat i Administrationen. Kvalitet og Forskning arbejder tæt sammen med klinikken for sikre, at kræfter i Administrationen og klinikken forenes.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt. Primo april vil Regionshospitalet i Lemvig tilmed være en del af Hospitalsenhed Midt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er - i kraft af specialernes kompleksitet og bredde - en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på billigste offentlige transportform. For yderligere information herom henvises til link.

Formalia
Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik hos os. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende. Vi har både mulighed for at tilbyde et praktikforløb med 20 og 30 ECTS-point. Vi vil i fællesskab udarbejde en praktikaftale med uddannelsesinstitutionen.
Praktikstedet er ved Region Midtjylland med tjeneste (indtil videre) ved Administrationen, i Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg.

Din ansøgning
Din ansøgning, vedlagt CV og eksamensudskrift skal være os i hænde senest søndag den 14. april 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den i uge 19.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Midtjylland
Vestjylland
Østjylland (Aarhus)
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Medicinal & Sundhed
Økonomi & Forvaltning



Region Midtjylland - hurtigt overblik


Region Midtjylland
Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Placering
Skottenborg 26
8800 Viborg
Logo: Region Midtjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.midtjob.dk/

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rm.dk


Region Midtjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1300089/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT