Studentermedhjælper med flair for it til arbejde med læringsportal og skemalægning

Københavns Professionshøjskole

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Kunne du tænke dig at få et indblik bag om uddannelsesplanlægningen på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole? Har du flair for it, og kan du lide at arbejde i forskellige it-systemer? Trives du i et travlt miljø med alsidige arbejdsopgaver, hvor du både skal have et vist overblik samt sidde og nørkle med detaljer? Så har vi måske et studiejob til dig.

I Uddannelsesadministrationen på Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole søger vi en studentermedhjælper til at understøtte vedligeholdelse af de studerendes læringsportal samt skemalægning af undervisning for studerende og undervisere.

Om jobbet
Som en del af uddannelsesadministrationen vil dine primære arbejdsopgaver være at vedligeholde og yde support i de studerendes digitale læringsplatform, IntraPol, samt at være en fast del af skemalægningsprocessen, hvor du vil komme til at arbejde i skemalægningsprogrammet og -databasen, Untis.

Skemalægning og vedligeholdelse af læringsplatformen er til tider et puslespil med mange interesser og forhold at tage hensyn til. Derfor kræver jobbet på den ene side en god logisk sans og en vis portion tålmodighed og omhyggelighed, og på den anden side kræver det et godt overblik over processer og arbejdsgange. Jobbet indeholder samtidig koordinering og kommunikation med både undervisere, ansatte og studerende, så du skal kunne kommunikere tydeligt, både skriftligt og mundtligt.

Du vil få grundig oplæring i både IntraPol og Untis og sammenhængen herimellem og behøver ikke have kendskab til systemerne på forhånd. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt og optimere og påvirke arbejdsprocesser i dit arbejde i uddannelsesadministrationen.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • Vedligeholdelse af den digitale læringsplatform, IntraPol, samt oplæring af nye medarbejdere og support i læringsplatformen
  • Skemalægning i programmet Untis for studerende og undervisere
  • At bistå undervisere i brug og udvikling af digitale didaktiske værktøjer i IntraPol
  • Opsætning og afvikling af elektroniske evalueringer til studerende
  • Behandling og præsentation af data og tal (i Excel) til brug for medarbejdere
  • HR- og personaleopgaver, koordinering af møder, herunder mødeindkaldelser og bestilling af forplejning, samt diverse ad hoc-opgaver i administrationen.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har teknisk snilde og er god til at sætte dig ind i nye it-systemer. Et kendskab til Excel og/eller databaser er en fordel
  • har interesse i det elektroniske samspil på en uddannelsesinstitution
  • er detaljeorienteret og struktureret og kan danne dig de nødvendige overblik
  • er selvstændig, ansvarlig og engageret med gode skrive- og formuleringsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start 1. maj 2019.

Arbejdstiden er på ca. 15 timer i gennemsnit fordelt på 2 dage om ugen med fleksible arbejdstider, og dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med uddannelsesadministrationen.

Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på en videregående uddannelse under hele ansættelsen. Timelønnen er afhængig af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdsstedet er Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Yderligere information om Københavns Professionshøjskole og socialrådgiveruddannelsen kan findes på www.kp.dk, og om vores strategi.

Har du spørgsmål, kan du kontakte chefkonsulent Stine Vinten-Johansen på tlf. 5163 2659 / stvi@kp.dk eller skemalægger Marie Højlt på 2429 6334 / maho@kp.dk.

Interesseret?
Send din ansøgning og cv senest fredag 29. marts 2019.

Samtaler forventes afholdt i uge 14 og 15. Ansættelsesstart er 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 29.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Administration
Human Resources
Sprog, Media & Kommunikation
Data & analyse
IT - Software
Undervisning



Københavns Professionshøjskole - hurtigt overblik


Placering
Humletorvet 3
1799 København V
Logo: Københavns Professionshøjskole
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

1.500

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

20
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.kp.dk/


Københavns Professionshøjskole i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1300492/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT