Sommerfuldmægtige til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn

Om stillingerne Som sommerfuldmægtig får du et studierelevant job i 6-8 uger i sommeren 2019 i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern. Arbejdet varierer alt efter den enkelte stilling, men du kan bl.a. skulle bistå i udarbejdelse af notater, lettere juridisk sagsbehandling, herunder udarbejdelse af udkast til afgørelser og besvarelse af borgerhenvendelser samt administrative opgaver.

Du får et bredt indblik i arbejdet i Udlændinge- og Integrationsministeriet og får mulighed for både at arbejde selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger. Desuden vil du få et netværk blandt de andre sommerfuldmægtige.

"Jeg vidste på forhånd, at ministeriet tager sig af en bred vifte af opgaver. Alligevel forventede jeg ikke en så stejl læringskurve for os sommerfuldmægtige, men det oplevede jeg i dén grad. Jeg fik lov til at besvare folketingsspørgsmål, få indsigt i lovgivningsprocessen på flere planer, lave udkast til afgørelser og prøve kræfter med mange højaktuelle opgaver, der er under stor mediebevågenhed.

Det er en oplevelse, der har dannet og beriget min helhedsforståelse for udlændingeområdet. Jeg vil klart anbefale andre jurastuderende at prøve det af - til trods for, at den gode lange sommerferie bliver en del kortere."

Soma, tidligere sommerfuldmægtig i departementet

Om dig
Du er jurastuderende og har bestået 2. årsprøve inden den 1. juli 2019. Du er faglig dygtig og ansvarsbevidst, og du evner at sætte dig hurtigt ind i nye problemstillinger. Det er en fordel, at du interesserer dig for offentlig ret, herunder forvaltningsret.

Vi lægger stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og effektivt, har gode samarbejdsevner, er engageret og positiv. Desuden lægger vi vægt på, at du er god til at formulere dig skriftligt.

Din nye hverdag
Du kommer til at arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriet i en af de tilhørende institutioner. Det vil sige i enten Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller i departementet, herunder sekretariaterne for Udlændingenævnet og Flygtningenævnet.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte fuldmægtig Pernille Jung på telefonnummer 6198 3524 eller på e-mail pej@uim.dk.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 8. april 2019, kl. 12.00.

Du bedes angive i ansøgningen, hvilken institution i Udlændinge- og Integrationsministeriet, du ønsker at arbejde hos.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17 og 18.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 08.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Jura
Politik & Samfund
Socialvæsen



Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Udlændinge- og Integrationsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1300756/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT