To praktikanter til Antidiskriminations-indsats

Mellemfolkeligt Samvirke

Praktikplads
Øresundsregionen

Er du en projektmager, og har du lyst til at arbejde med mangfoldighed, ligebehandling og anti-racisme?

Vil du have et indblik i NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke og få erfaring med at udvikle og implementere projekter, kurser og debatarrangementer?

Vi søger to praktikanter til at bidrage til vores Antidiskriminations-indsats, hvor vi udvikler initiativer, der modvirker etnisk diskrimination og styrker mangfoldighed. Denne indsats hører under Mellemfolkeligt Samvirkes Nationale Afdeling. Praktikken er et semester (5-6 måneder).

Målgruppen er primært uddannelsessektoren (folkeskoler, gymnasier, læreruddannelsen), men vi samarbejder også både offentlige og private arbejdspladser, samt forskellige civilsamfundsaktører. Derudover vil du samarbejde med frivilliggruppen Sammen mod Racisme, hvor fokus blandt andet er på workshops og debatarrangementer.

1) Praktik med fokus på understøttelse af aktivisme: Hovedfokus i praktikken vil være at understøtte græsrodsinitiativer og grupper, som arbejder mod etnisk diskrimination, især MS-frivilliggruppen Sammen mod Racisme.

2) Praktik med fokus på uddannelsesområdet, Hovedfokus i praktikken vil være på vores workshops om hverdagsracisme, privilegier og magt i sociale relationer, som vi afholder på skoler og gymnasier.

De to praktikanter vil samarbejde omkring en del aktiviteter - og begge praktikstillinger vil give erfaring med projektudvikling, frivilligledelse, undervisnings- og faciliteringsmetoder, samt konceptualisering af politiske indsatser i forhold til mangfoldighed og antidiskrimination.

Aktiviteter: Kurser, formidlingsaktiviteter og projektudvikling

De aktiviteter, som du primært vil arbejde med, er koncentreret omkring følgende:

- Udvikling af workshops og læringsforløb med temaer som hverdagsracisme og magt i sociale relationer

- Understøtte aktivisme, især Sammen mod Racisme i afviklingen af debatarrangementer og workshops

- Dokumentation af projektet “Det mangfoldige klasserum” på Københavns Åbne Gymnasium

- Research og mindre skriveopgaver ift. publikationer, hjemmeside mv.

- Undervisning på andre af afdelingens kurser, bl.a. workshops om medborgerskab på københavnske folkeskoler

Som det fremgår af ovenstående liste, så spænder teamets aktiviteter bredt.

Arbejdsområder
Dine arbejdsområder kan beskrives som følger:

- Analytisk arbejde, hvor vi identificerer de bedste tilgange til mangfoldigheds- og antiracistisk arbejde

- Frivilligkoordination, hvor vi arbejder med mødekultur, facilitering og frivilligt ejerskab

- Fagligt pædagogisk arbejde, bl.a. undervisningsforberedelse og kursusafholdelse

- Formidling, hvor vi arbejder med debatarrangementer, som skal holde aktører til ansvar

- Research, hvor du indsamler viden og informationer til publikationer, oplæg og andet i teamet

- Dokumentation, hvor du foretager interviews med elever, lærere og andre interessenter

Det forventes at du sætter dig ind i de grundlæggende metoder, pædagogiske begreber og den rettighedsbaserede tilgang, som MS arbejder med.

Du får således chancen for at arbejde selvstændigt og med mulighed for at sætte dit eget præg på teamets arbejde. Samtidig får du adgang til et stort netværk af politisk interesserede mennesker og partnere, som vi samarbejder med.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, gerne samfundsfaglig. Du har desuden følgende profil og kvalifikationer:

- Du kan arbejde selvstændigt og kreativt med at forme egne arbejdsopgaver

- Du kan arbejde analytisk og formulere ideer og projekter

- Du er udadvendt og kan kommunikere effektivt med mange forskellige samarbejdspartnere

- Du er struktureret og kan organisere praktiske opgaver

- Du kan prioritere dine arbejdsopgaver

- Du har mod på at følge allerede igangsatte projekter til dørs

Det forventes ligeledes, at du kan se ud over egne arbejdsopgaver og bidrage i andre teams, hvis det er nødvendigt.

Din praktikvejleder: Malte Warburg Sørensen

Malte har arbejdet hos Mellemfolkeligt Samvirke i 7 år og er uddannet sociolog. Han har tidligere arbejdet i El Salvador, og i Danmark har han markeret sig som debattør på forskellige områder som overvågningssamfundet, flygtninges rettigheder og slumområder i Brasilien. Se interview om racisme i Danmark: http://levendemenneskerettigheder.dk/danmark-halter-bagud-i-kampen-mod-racisme

MS tilbyder
En ulønnet praktikstilling på mellem 25-37 timer ugentlig (aftales individuelt, så det afstemmes med studieregler og eventuelle fag).

Fleksibel arbejdstid, således at der skabes balance mellem privat- og arbejdsliv.

Fælles frokostordning med økologisk og vegetarisk mad.

Et dynamisk arbejdsmiljø præget af forskellige opgaver og samarbejde på tværs med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling, samt mulighed til at præge egne opgaver.

En engageret og uformel omgangstone med vægt på en åben og konstruktiv dialog.

Der er mulighed for at blive en del af MS’ frivilligunderviser-gruppe eller Sammen mod Racisme efter endt praktik og evt. undervise på kurser på MS.

Ansøgning
Søndag d. 31. marts 2019 kl. 23.59. Samtaler vil blive afholdt løbende, men de faste samtaledage vil være d. 3. og 4. april. Opslaget vil blive taget ned, så snart stillingen er besat.

Praktikperiode: Medio august 2019 til januar 2020 (præcise datoer aftales individuelt).

Da vi modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem, bedes du benytte dette via knappen/linket nedenfor.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 31.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Øresundsregionen
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Undervisning



Mellemfolkeligt Samvirke - hurtigt overblik


Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Placering
Fælledvej 12
2200 København N
Logo: Mellemfolkeligt Samvirke
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ms.dk


Mellemfolkeligt Samvirke i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1300791/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT