Praktikant til organisationsudvikling i Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Interesserer du dig for organisationsudvikling? Vil du have erfaring med analysearbejde og udviklingsprojekter, der styrker engagementet blandt unge og studerende?

Vi søger til efteråret 2019 en praktikant til Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), der er Dansk Sygeplejeråds studenterorganisation. I SLS arbejder vi for, at landets sygeplejestuderende får en god og udfordrende uddannelse og den bedste studietid.
 
Dine opgaver
SLS har vokseværk. Aldrig har vi været flere medlemmer, og vi har aktive lokalgrupper på samtlige af landets sygeplejerskeuddannelser. Som praktikant skal i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i organisationen være med til at udvikle organisationen, så vi får omsat vores organisatoriske styrke til politisk indflydelse til gavn for fremtidens sygeplejersker.
 
Vi forestiller os umiddelbart, at du skal arbejde med:

  • Udvikling og understøttelse af et større organisationsudviklingsprojekt, der skal gøre SLS til en endnu mere indflydelsesrig studenterorganisation.
  • Kvalitativt og kvantitativt analysearbejde, der skal kvalificere vores arbejde med at involvere og engagere vores medlemmer.
  • Videreudvikling af vores digitale læringsplatform og vidensbank ’Lokalbestyrelsesguiden’.
  • Løbende organisatorisk og praktisk understøttelse af SLS’ 23 lokalbestyrelser.

 
Om dig
Vi forestiller os, at du er i starten af din kandidat på en relevant videregående uddannelse, fx i samfundsfag, pædagogik, sociologi eller lignende.
 
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og kommer i mål med dine opgaver. Det er fint, hvis du interesserer dig for uddannelsespolitik eller sundhedspolitik og for studerendes vilkår.
 
Vi tilbyder
Som praktikant bliver du en del af SLS’ sekretariat og Dansk Sygeplejeråds organisationsafdeling. Du får mulighed for at prøve kræfter med en politisk styret organisation, hvor du får mulighed for at sætte aftryk på SLS' arbejde.
                     
Under praktikforløbet vil der være gode rammer for sparring og for at omsætte teori fra din uddannelse til praksis. Vi udarbejder en læringsplan, der sikrer din kompetenceudvikling gennem praktikforløbet.
 
Praktisk information
Praktikken er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt fordelt over praktikperioden. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamener og opgaveskrivning. Det er vigtigt, at praktikken kan meriteres på din uddannelse.
 
Send din motiverede praktikansøgning og dit CV via linket nederst på siden senest den 26. april 2019, kl. 9.00. Vi holder samtaler løbende.
 
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjarke Lindemann på 29656641 eller bjl@dsr.dk.
 
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er en del af Dansk Sygeplejeråd, der flytter grænser i fag, organisation og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 77.000 sygeplejerskers interesser. Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af fagligt høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.


Ansøg senest i dag (26.04.2019)

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Human Resources
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Data & analyse
Kommunikation & Media
Politik & Samfund
Rådgivning & Support



Dansk Sygeplejeråd - hurtigt overblik


Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en partipolitisk uafhængig fagforening, der arbejder med løn- og ansættelsesforhold og organisatoriske interesser for sygeplejersker.

Placering
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K
Logo: Dansk Sygeplejeråd
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://dsr.dk/


Dansk Sygeplejeråd i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1306044/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT