Udlændingestyrelsen søger dygtige og engagerede studenter til højaktuelle opgaver inden for udlændingeområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer

Udlændingestyrelsen søger et antal studentermedhjælpere, der kan bistå med forskelligartede administrative opgaver i forhold til blandt andet sagsbehandlingen af udlændinges ophold i Danmark.

Om stillingerne
Udlændingestyrelsens hovedområde er administration af lovgivningen om udlændinge. Det vil sige, at styrelsen behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring og visum m.m. Fælles for alle områder er, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om udlændinges ophold i Danmark. Udlændingestyrelsen træffer vigtige afgørelser for ansøgeren, der søger asyl, ægtefællen, som ønsker at blive genforenet med sin familie og for mennesker, der gerne vil have mulighed for at opholde sig i Danmark i en periode.

Styrelsen varetager også en lang række andre opgaver på udlændingeområdet, f.eks. opgaven med at sørge for indkvartering af asylansøgere og vilkårene for de indkvarterede, herunder sundhed, undervisning og aktivering. Endelig bistår styrelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet i forhold til ministerbetjeningsopgaver, og forskellige kommunikationsopgaver, ligesom der deltages i internationalt arbejde på udlændingeområdet.

Som studentermedhjælper i Udlændingestyrelsen vil du i et fagkontor varetage lettere sagsbehandling, skrive- og kopieringsopgaver samt andet forefaldende arbejde inden for Udlændingestyrelsens kerneområder.

Der kan både være tale om ledige stillinger i Center for Asyl beliggende i Allerød eller i Center for Familie og Besøg samt Center for Administration og Indkvartering beliggende på Østerbro.

Om dig
Du læser jura eller en anden relevant samfundsfaglig uddannelse på for eksempel 2. eller 3. år af bacheloruddannelsen. Du har flair for forvaltningsret, og du kunne godt tænke dig at arbejde med udlændingeområdet.

Du bliver udfordret fagligt og personligt og bliver en del af et politisk præget miljø, hvor vi forventer, at du:

  • er robust, serviceminded og udadvendt
  • har gode skriftlige dansk- og engelskkundskaber
  • udviser modenhed og professionalisme i din fremtræden
  • er åben og fleksibel
  • er kvalitetsbevidst og grundig

Det er desuden en fordel, hvis du har:

  • anden relevant erhvervserfaring – f.eks. med kontorarbejde
  • erfaring med Microsoft Office pakken, herunder Excel
  • flair for it og har gode it-kundskaber

Din nye hverdag
Du skal arbejde i et af Udlændingestyrelsens fagkontorer, der sagsbehandler på forskellige områder inden for udlændinges ophold i Danmark. Du vil indgå i et spændende og fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet vægtes højt, og hvor tempoet er højt. I kontorerne bliver du en del af en gruppe engagerende og fagligt dygtige medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Du vil samtidig få godt indblik i arbejdet som fuldmægtig inden for Udlændingestyrelsens kerneområder.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten med en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte HR-fuldmægtig Nina Heller Frederiksen på telefonnummer 61 98 33 62 eller på e-mail nhf@uim.dk.

Det bemærkes, at der bliver gennemført en registermæssig undersøgelse af din person, og at det er en forudsætning for stillingen, at du løbende kan bestå registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis eller karakterblad mv. senest onsdag den 1. maj 2019, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 19 og 20.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Udlændingestyrelsens hoveddomicil ligger på Østerbro i København, men flyttes til Næstved, forventeligt den 1. marts 2020. Center for Asyl er placeret i Allerød/Hørsholm og forventes ikke flyttet.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside: http://uim.dk/filer/saadan-behandler-vi-persondata-om-dig.pdf

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: udlændinge og integration. Ministeriet har omkring 1.200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Udlændingenævnets sekretariat, Flygtningenævnets sekretariat og Nationalt ID-center.

Ansøgningsfrist:

01-05-2019

Arbejdstid:
15

Arbejdssted:
Ryesgade 53, 2100 København Ø

Hjemmeside:
www.uim.dk

Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os

Følg os på LinkedIn:

Kontaktpersoner:

E-mail

E-mail

E-mail

E-mail


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 01.05.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland & Øer
Administration
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Administration
Jura
Politik & Samfund
Socialvæsen



Udlændinge- og Integrationsministeriet - hurtigt overblik


Placering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Logo: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

50

ansatte med videregående uddannelse

100
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

50
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Udlændinge- og Integrationsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1313813/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT