Student med interesse for arbejdsret

Beskæftigelsesministeriet

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Interesserer du dig for arbejdsret og udviklingen på det danske arbejdsmarked? Har du mod på at påtage dig ansvaret for selvstændige arbejdsopgaver? Og kan du lide at arbejde på en lille arbejdsplads med til tider hektisk aktivitet? Så har vi en spændende studenterstilling i Arbejdsmarkedets Hus.

Arbejdsmarkedets Hus er rammen om Arbejdsretten og Forligsinstitutionen
Arbejdsmarkedets Hus danner rammen om Arbejdsretten og Forligsinstitutionen og andre fagretlige institutioner. Arbejdsretten er en statslig specialdomstol uden for det almindelige domstolssystem, hvis afgørelser træffes af højesteretsdommere og en landsdommer, mens Forligsinstitutionen tager sig af mægling mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Du kan læse mere om os på www.arbejdsretten.dk og www.forligsinstitutionen.dk.

Bliv del af en spændende arbejdsplads tæt på arbejdsmarkedets parter
Sekretariatet i Arbejdsmarkedets Hus betjener Arbejdsretten og Forligsinstitutionen. Vores væsentligste opgave er at sørge for, at rammerne for de afgørelser, der træffes, og de forhandlinger der foregår, er optimale.

Du vil blive del af vores team på 3 medarbejdere og én student. Da vi er et lille sekretariat, er det vigtigt, at du er indstillet på at kende til alle aspekter af sekretariatets arbejde og selvstændigt kan arbejde med opgaverne i sekretariatet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Selvstændig sagsbehandling i Arbejdsretten, herunder udarbejdelse af udkast til udeblivelsesdomme og besvarelse af henvendelser til sekretariatet.
  • Anonymisering af faglige voldgiftskendelser.
  • Opgaver i forbindelse med hjemmesiden.
  • Udarbejdelse af årsberetninger.
  • Andre forefaldende arbejdsopgaver.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • er stud.jur., stud.merc.jur. eller lignende
  • har interesse for arbejdsret
  • er lærenem og har et højt fagligt niveau
  • har gode og solide kommunikationsevner
  • kan arbejde selvstændigt, men også er god til at samarbejde med andre
  • er grundig og fleksibel og kan bevare overblikket i pressede situationer.

Vi finder løsninger sammen
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med et til tider højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2019.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte student Emma Lassen på tlf. nr. 3395 6780.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest tirsdag den 30. april 2019.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 30.04.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Jura
Samfundsvidenskab
Jura



Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1314118/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT