Automationsteknolog studerende: Praktik i Ringsted

Danish Crown

Praktikplads
Vestsjælland

Som en af Danmarks største produktionsvirksomheder er vi i Danish Crown koncernen altid på jagt efter dygtige profiler. Dette er især gældende inden for det tekniske område, hvorfor vi netop nu søger en ambitiøs og engageret automationsteknologstuderende, som kan starte i praktik fra 1. september 2019 til vores fabrik i Ringsted.

Ringsted
Fabrikken i Ringsted beskæftiger ca. 950 medarbejder og slagter ugentlig ca. 34.000 grise. Teknisk afdeling varetager drift og vedligehold af slagteriets moderne proces – og produktionsudstyr samt diverse projektarbejde indenfor optimering, vedligehold og automatisering. Teknisk afdeling i Ringsted beskæftiger 35 medarbejdere og har fokus på forbedringer, fleksibilitet, automation og samarbejde på hele fabrikken.

Virksomhedspraktik (3 måneders varighed)
I praktikken er arbejdets karakter relevant for automationsteknologuddannelsen og består af såvel udviklingsorienterede opgaver som opgaver af mere rutinepræget karakter. Som studerende i praktik deltager du i vores almindelige arbejdsgange og bliver dermed en aktiv del af hverdagen. Du arbejder som praktikant på et teknisk niveau, der afspejler den virkelighed, du vil kunne møde efter endt uddannelse.

Opgaverne kan eksempelvis omfatte drift på vores mange systemer herunder Siemens PLCér, WinCC, HMI, SINAMICS frekvensomformere og IGG SCADA overvågningssystem. Du vil også arbejde med netværksopbygning på fabriksgulvet samt bekræfte dig med projekter indenfor automations- og robotteknologi eksempelvis design af nye anlæg samt fejlfinding, programrettelser og lignende.

Vi forventer, at:

  • du studerer på automationsteknolog uddannelsen og skal i gang med 4. semester
  • du samtidig har en teknisk uddannelse bag dig som elektriker eller lignende
  • du kan arbejde selvstændigt og målrettet med et projekt
  • du arbejder engageret og motiveret for at undersøge processerne på vores fabrik og kan komme med friske indspark til potentielle løsningsforslag
  • du er nytænkende, initiativrig og omkostningsbevidst
  • du kan begå dig i et dynamisk produktionsmiljø med mange forskellige aktører
  • du har en naturlig flair for teknik og sans for optimering

Du kan forvente:

  • et interessant praktikophold og samarbejde inden for det automationstekniske område i en dynamisk virksomhed med et væld af spændende tekniske løsninger.
  • du vil få tilknyttet en mentor, der følger dig og bliver din ansvarlige kontaktperson
  • hvis du lever op til forventningerne og gør en god præstation, vil der efter endt samarbejde være gode muligheder for gøre karriere i koncernen

Praktisk information
Der laves en praktikaftale mellem dig som studerende og os som praktikvirksomhed. Denne aftale beskriver, hvilke opgaver du skal arbejde med i din praktiktid.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef, Nicolai Sørensen, 2469 5362 eller HR-konsulent, Anne-Louise Falkenberg, 8919 2212.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer løbende.

I alle led i værdikæden hos Danish Crown er det mad, vi har fokus på, og det er mad, vi producerer og sælger til kunder og forbrugere verden over. Du bliver en del af en stærk kultur med rødder i den danske andelsbevægelse, og på alle niveauer i organisationen vil du møde en uformel og direkte omgangstone.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Praktikplads
Vestsjælland
Elektro & Telekommunikation
Maskin & Design
Teknik & Teknologi
IT - Netværk & Telekomm.
Produktion
Salg
Teknik



Danish Crown - hurtigt overblik


Placering
Marsvej 43
8900 Randers
Logo: Danish Crown
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.danishcrown.dk


Danish Crown i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1314569/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT