Studentermedhjælper søges til udfordrende målesystemer

Teknologisk Institut

Studiejob
Østjylland (Aarhus)

Teknologisk Institut i Aarhus søger Ingeniør- eller fysikerstuderende som har hænderne skruet rigtigt på. Du skal supportere vores måletekniske kalibreringsafdeling med en række forskellige praktiske opgaver.

Tekniske opstillinger og problemløsning
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af vores måletekniske kalibreringslaboratorier med 28 kompetente og engagerede kolleger, som arbejder med komplicerede målesystemer og kalibrering. Du kommer til at indgå i et dynamisk og fagligt udfordrende miljø. Du bliver del af vores kalibreringslaboratorier, hvor dine arbejdsopgaver er:

  • Hjælpe til med vedligehold, udvikling og konstruktion af følsomt, nøjagtigt udstyr i måletekniske opstillinger inden for bl.a. tryk, temperatur, kraft, fugt og elektriske parametre
  • Bidrage til problemløsning ved praktiske og tekniske udfordringer
  • Lave automatiske styringer og målinger af og med måleinstrumenter, hvis du kan programmere i fx LabVIEW
  • Forefaldende arbejde, så laboratoriet og afdelingen fremstår professionelt

Den ugentlige arbejdstid er mellem 5-10 timer, men aftales nærmere efter behov og kan være ret fleksibelt.

Praktisk orienteret studerende
Du er i gang med din uddannelse som ingeniør, fysiker el. lign. evt. med en håndværksmæssig baggrund. Du er i stand til hurtigt at sætte dig ind i tekniske problemstillinger og er god til at finde praktiske løsninger på tekniske problemer.

Du er ikke bange for at tage fat og kan lide manuelt arbejde, også når det bare er med en fejekost. Du er selvstændig, omhyggelig og kvalitetsbevidst. Du sætter en ære i at arbejde ihærdigt og vedholdende, til dine opgaver er løst.

Du trives i en uformel organisation med højt aktivitetsniveau og godt humør. Du er mødestabil og villig til at yde en ekstra indsats, når behovet er der.

Center for Installation og Kalibrering
Center for Installation og Kalibrering er en del af Teknologisk Instituts division for Energi og Klima, der er et af landets største udviklingscentre. Centret er placeret i Aarhus og har en række laboratorier, hvor vi arbejder med kalibrering af fugt, temperatur, tryk, kraft, lufthastighed, vand- og luftflow samt elektriske parametre. Samtidig har vi landets største udbud af kurser om måleteknik. Teknologisk Institut medvirker til udviklingen af nye energieffektive produkter og processer. Vi sikrer, at samfundet kan bruge bæredygtige energiteknologier og medvirker til at energieffektivisere bygninger samt industri- og transportsektoren.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Dennis Dam Sørensen på tlf. 7220 3227 eller mail dds@teknologisk.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest, dog inden d. 7. juni, så ansættelse kan finde sted inden sommerferien.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 07-06-2019
Arbejdssted: Aarhus


Ansøgningsfrist d. 07.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Østjylland (Aarhus)
Maskin & Design
Matematik, Fysik & Nano
Teknik & Teknologi
Konstruktion & Beregning
Naturvidenskab
Teknik



Teknologisk Institut - hurtigt overblik


Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Placering
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Logo: Teknologisk Institut
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.teknologisk.dk


Teknologisk Institut i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1319576/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT