Studentermedhjælpere til Forbruger Europa

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Studiejob
Storkøbenhavn

Trives du i et stærkt fagligt miljø, hvor du bliver udfordret? Så vælg en karriere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er ca. 300 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.

ARBEJDSOPGAVER
Vi søger to studentermedhjælpere til Forbruger Europa, der har som hovedopgave at vejlede forbrugere om køb i EU og behandle konkrete klagesager mod erhvervsdrivende etableret i et andet EU land.

Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.:

- Deltagelse i telefonisk og skriftlig forbrugervejledning samt deltagelse i vidensindsamling

- Bistand i forbindelse med behandling af forbrugerklagesager i samarbejde med Forbruger Europas 29 søsterkontorer i de øvrige EU-lande, Norge og Island

Alle i Forbruger Europa bidrager til, at vores daglige arbejde skaber værdi. Vi har fokus på løbende forbedring af vores sagsbehandling og på at omsætte vores viden til målrettet forbrugerinformation, der gør det enkelt og sikkert at handle over grænserne i EU. Du vil opleve, at dine arbejdsopgaver løses i en god balance mellem selvstændig opgavevaretagelse og sparring med dine kollegaer.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som placeres efter aftale. For flere oplysninger om stillingen kontakt leder af Forbruger Europa, Lars Arent, på tlf. 41715170.

DU
Du er stud.jur. eller stud.merc.jur. Vi lægger især vægt på, at du har interesse for forbrugerret, har gode kommunikationsevner og er motiveret for at stifte bekendtskab med klagesagsbehandling og forbrugervejledning.

Det er desuden en fordel, hvis du har et solidt kendskab til formueret eller har haft forbrugerret, men det er ikke en betingelse.

Du er analytisk orienteret, ønsker at skabe resultater og kan lide at arbejde i et fagligt udfordrende miljø. Du arbejder selvstændigt, men sætter også pris på at være en del af et velfungerende team. Du har gode formidlingsevner, har gennemslagskraft og har styr på engelsk i både skrift og tale.

VI
Vi er 10 medarbejdere i Forbruger Europa, og vi er en del af Forbrugerpolitisk Center (FORCE), der varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter, der foruden Forbruger Europas indsats også omfatter politikoplæg, lovforslag og regeludstedelse på forbrugerområdet. Vi er utrolig glade for vores studenter, og vi gør alt, hvad vi kan, for at din hverdag hos os fungerer bedst muligt.

Forbruger Europa er delvist finansieret af Europa-Kommissionen og er en del af et europæisk netværk, der har til formål at bistå forbrugere med vejledning og information i forbindelse med grænseoverskridende juridiske spørgsmål og klager.

Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til Forbruger Europas søsterkontorer, EU institutioner og erhvervslivet, samtidig med at vores indsats også har betydning for den enkelte borger.

Arbejdet foregår i højt tempo med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Hverdagen er præget af humor, en uformel omgangstone, godt samarbejde og en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er ligefrem og åben, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.

Klik her for at læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde for velfungerende markeder.

GENERELT
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgningen sendes via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.kfst.dk.

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2019, og samtalerne forventes gennemført i uge 24.

Tiltrædelse snarest muligt.

Da styrelsen ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, opfordres alle uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 04.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Økonomi & Forvaltning



Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - hurtigt overblik


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.

Placering
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Logo: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kfst.dk


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1325686/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT