RUC Studie- og Karrierevejledning søger en selvstændig og engageret studentermedhjælp til varetagelse af SoMe og understøttelse af events

Roskilde Universitet (RUC)

Studiejob
Østsjælland

Brænder du for at udvikle indhold til web og SoMe, og er du en haj til at planlægge og afvikle events? Så er det måske dig, vi leder efter!

RUC Studie- og Karrierevejledning leder efter en engageret og selvstændig studentermedhjælp til at varetage kommunikation via web-platforme som intra.ruc.dk og sociale medier samt til understøttelse af arrangementer og events på tværs af Studie- og Karrierevejledningen.

Studie- og Karrierevejledningen på RUC
Vi tilbyder studie- og karrierevejledning til alle ansøgere og studerende på Roskilde Universitet. Vores opgaver favner bredt og indebærer blandt andet vejledning via mail, telefon, bookede samtaler og quickvejledning. Derudover varetager vi en række andre aktiviteter, som vi har brug for din hjælp til:

  • Kommunikation på web-platforme og sociale medier
  • Afholdelse af forskellige arrangementer og events så som Åbent Hus, Fagvalgsdag samt løbende workshops for nuværende, kommende og tidligere studerende fra RUC
  • Udvikling og understøttelse af arrangementer i RUC’s alumnenetværk for færdiguddannede RUC-studerende

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Varetagelse af kommunikation af udbud af vores forskellige aktiviteter via web og sociale medier på tværs af Studie- og Karrierevejledningen
  • Understøttelse af workshops og events: lige fra konceptudvikling til praktisk klargøring
  • Løbende udvikling af eksisterende og nye udbud af aktiviteter i samarbejde med kollegaer i teamet

Vi søger en kollega, som hargode kommunikative evner og som kan nå ud til den relevante målgruppe, både skriftligt og grafisk. Det vil være en fordel (men ikke en forudsætning), hvis du har erfaring med grafisk og visuel kommunikation. I din ansøgning er du meget velkommen til at sende os eksempler på materiale, du har lavet i forbindelse med andet arbejde, frivilligt arbejde eller som del af dine studier.

Vi ser også gerne, at du er god til at deltage i alle dele af arrangementsafholdelse, da du typisk kommer til at være en del af hele processen – fra udvikling af idéer til planlægning og afvikling. Det betyder, at du kommer til at hjælpe os med både konceptudvikling og praktisk klargøring af forskellige arrangementer.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og at du tager ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Er engageret og synes, at vejledning og/eller uddannelse er et spændende felt at arbejde med
  • Har et solidt overblik over kommunikation via sociale medier, herunder facebook, instagram og linked-in og gerne at du har erfaring med at arbejde på web-platforme eller med hjemmesider
  • Har stærke kommunikative evner mundtligt, skriftligt og gerne grafisk - både på dansk og engelsk
  • Kan kommunikere fængende om vores udbud af arrangementer og tilbud til forskellige målgrupper
  • Har indgående kendskab til RUCs struktur og uddannelsesprofil, herunder meget gerne kendskab til råd, nævn og eventuelle frivilliginitiativer med henblik på at skabe overblik over mulige kommunikationsveje

Hvad kan vi tilbyde?
Som del af RUC Studie- og Karrierevejledning bliver du kollega med 14 AC fuldmægtige, 20 studenterstudievejledere og 3 øvrige studentermedhjælpere.

Du bliver en del af et energisk og engageret team, hvor tonen er uformel, og hvor faglighed, fællesskab, professionalisme og trivsel står højt på dagsordenen. Vi er forskellige fagligheder, som i fællesskab arbejder for at skabe kvalificeret studie- og karrierevejledning, og vi arbejder på tværs af hele universitetet, for at sikre et sammenhængende og uddannelsesnært vejledningstilbud for studerende på RUC's uddannelser.

Studie- og Karrierevejledningen på RUC
Studie- og karrierevejledningen er en del af afdelingen Uddannelse og Studerende (US), som er en del af RUC Administration. US varetager ud over studie- og karrierevejledning en lang række opgaver i relation til studieadministration, uddannelsesplanlægning og kvalitetsarbejde. Alle opgaver løses med udgangspunkt i at skabe de bedste forhold for uddannelserne og de studerende med udgangspunkt i RUC’s kerneopgave: uddannelse og det strategiske indsatsområde: de studerende i centrum.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Thomas Vraaby Pedersen på tvp@ruc.dk eller tlf. 4674 2990.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på deltid, 7,5 timer pr. uge, med reference til teamleder Stine Floutrup. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat.
Vi ser gerne at du kan starte den 1. august 2019.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 7. juni 2019.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 07.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Østsjælland
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame



Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik


Placering
Universitetsvej 1
4000 Roskilde
Logo: Roskilde Universitet (RUC)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Facebook feed

Henter facebook feed...

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.ruc.dk


Roskilde Universitet (RUC) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1325755/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT