Kommunikationsstudent med grafiske evner og interesse for web

KOMBIT A/S

Studiejob
Storkøbenhavn

Lidt om jobbet Som kommunikationsstudent i KOMBIT bliver du en del af et tempofyldt it-hus på Islands Brygge, hvor du får mange kreative og visuelle opgaver og i høj grad selv kan give input til dit arbejde.

Du bliver en del af vores kommunikationsteam på otte personer, som står for et hav af forskellige kommunikationsopgaver for KOMBITs mange projekter både internt og eksternt. Dine opgaver bliver især fokuseret omkring visuel kommunikation, da du vil få ansvar for at designe og udarbejde grafiske produkter (plakater, annoncer, tidsplaner osv.). Webarbejde er også en del af jobbet, og du vil bl.a. blive ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde indhold på vores hjemmeside.

Du kan forvente at få en afvekslende arbejdsdag, hvor du vil få hænderne i mange forskellige opgaver, fx produktion af tekster, nyhedsbreve eller videoer, ligesom der løbende vil være praktiske ad hoc opgaver.

Som team er vi meget sociale, og vi værdsætter i høj grad nye idéer og tanker – og humor. Og så er der god kaffe og rigtig lækker frokost.

Hvem er du?
Du har lyst til at arbejde med forskellige former for kommunikation og synes, at digitalisering er spændende. Da visuel kommunikation fylder meget i jobbet, er det super vigtigt, at du tænker kreativt, er detaljeorienteret og føler dig hjemme i Photoshop, InDesign og Illustrator. Du må også meget gerne have erfaring med web og CMS (vi bruger Drupal), eller i hvert fald være interesseret i web og brugervenlighed/UX/usability. Vi forventer selvfølgelig også, at du kan skrive og stave korrekt – og så skal du endelig ikke lade dig afskrække af nørdede it-tekniske vendinger.

Hos os er der altid mange opgaver at tage sig af, og derfor er du god til at strukturere din tid. Som menneske er du fleksibel og engageret, og du kan håndtere mange forskellige opgaver og korte deadlines. Da vi i kommunikation har kontakt med rigtig mange kolleger er det vigtigt, at du er udadvendt, kan samarbejde med de fleste og ikke er bange for at sige din mening.

Hvad du studerer er ikke så vigtigt for os, hvis du i øvrigt kan se dig selv i ovenstående, men du skal helst have mindst to år tilbage af din uddannelse. Derudover skal du have tid til at arbejde ca. 15 timer om ugen på tidspunkter, som du selv kan være med til at bestemme.

Hvem er vi?
I KOMBIT arbejder vi for at digitalisere Danmark. Vi er et projekthus, som indkøber it-systemer på kommunernes vegne med et klart mål for øje; bedre, billigere og mere sammenhængende it-systemer til gavn for alle danskere.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte senior kommunikationskonsulent Sabrina Britten-Riis på tlf. 3334 9483. Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send dit CV og en ansøgning.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist: snarest muligt

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media



KOMBIT A/S - hurtigt overblik


Placering
Halfdansgade 8
2300 København S
Logo: KOMBIT A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


KOMBIT A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1325769/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT