Analytisk stærk studentermedhjælper

Danmarks Idrætsforbund

Studiejob
Storkøbenhavn

Har du lyst til at analysere foreningsidrætten, dens betydning for det danske samfund og bidrage til, at Danmark bliver verdens mest idrætsaktive nation?

Danmarks Idrætsforbund (DIF) søger en studentermedhjælper til vores analyseenhed, som kan udarbejde analyser til specialforbund og kommuner, bidrage til større undersøgelser med idræt som omdrejningspunkt samt sikre en løbende udvikling af DIF’s data og vidensgrundlag.

Du vil blive en del af DIF Kommunikation og Analyse. Vi er et team af gode kolleger med et højt fagligt niveau, som lægger vægt på et sundt og rart arbejdsmiljø. Som studentermedhjælper får du lov til at følge analyser fra start til slut.


Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Udarbejde statistiske analyser
  • Indsamle og rense data
  • Udarbejde præsentationer, dashboards og visualiseringer
  • Tilrettelægge og udføre spørgeskemaundersøgelser
  • Bidrage til rapportskrivning, evalueringer og notater
  • Bidrage med faglig sparring på projektbeskrivelser, metode og skriftlige udkast


Vi forventer, at du:

  • Studerer ved en samfundsvidenskabelig (eller anden relevant) uddannelse med mindst 1,5 år tilbage af dit nuværende studie
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og kvalitetsbevidst, men også som del af et team
  • Er dygtig til at formulere dig i skrift og tale
  • Er analytisk stærk og har god forståelse for både kvalitative og kvantitative metoder
  • Er imødekommende og initiativrig

Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt, afhængigt af opgavernes omfang, og fleksibelt i forhold til eksamensperioder eller anden studieaktivitet. Lønnen er 140 kroner i timen.

Vi arbejder i SPSS, Tableau og Enalyzer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med disse værktøjer.

Vi lægger desuden vægt på, at du er nysgerrig, omhyggelig og ansvarsbevidst. Du har lyst til at gøre en forskel og er åben og engageret som person.


Vi tilbyder:

  • En udfordrende studenterstilling i Danmarks største idrætsorganisation
  • Et spændende miljø i Idrættens Hus og et velfungerende team med engagerede kolleger
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer
  • Frugtordning og fri adgang til fitnesscenter
  • En stor og spændende arbejdsplads, i en af landets mest interessante interesseorganisationer, med gode muligheder for at skabe professionelle relationer


Arbejdsstedet er Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Du kan læse mere om DIF på www.dif.dk og finde en række af de tidligere udarbejdede analyser på www.dif.dk/analyse.


Praktisk:

  • Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes senest mandag 10. juni 2019.
  • Vi forventer at afholde samtaler d. 17. juni med tiltrædelse 1. august 2019 eller tidligere.


DIF er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 62 specialforbund, mere end 9.000 foreninger og 470.000 frivillige hver uge skaber for vores knap to millioner medlemmer.

Vi er også initiativtager sammen med DGI på Bevæg dig for livet, der skal få 600.000 flere danskere til at bevæge sig inden 2025. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport og DIF Soldaterprojekt. Eller du har oplevet, hvordan vi formidler bevægelsesglæde for tusindvis af skolebørn til Skole OL.

Ansøgningsfrist: 10-06-2019

Kontakt os:
43 26 20 49


Lau Tofft-Jørgensen
Analytiker
lto@dif.dk
43 26 20 49
23 31 02 20


Thomas Baagø-Rasmussen
Analytiker
thbr@dif.dk
43 26 20 77
61 65 08 15


Ansøgningsfrist d. 10.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Administration
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Projektledelse
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning



Danmarks Idrætsforbund - hurtigt overblik


Placering
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Logo: Danmarks Idrætsforbund
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dif.dk


Danmarks Idrætsforbund i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1326555/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT