Studentermedhjælper til Frivilligafdelingen i Aalborg

Dansk Flygtningehjælp

Studiejob
Nordjylland

Dansk Flygtningehjælp organiserer frivilligt integrationsarbejde over hele Danmark, hvor mere end 8.000 frivillige står for aktiviteter, der giver flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund mulighed for at tage aktiv del i det danske samfund. De mange frivillige aktiviteter bliver understøttet af en række landsdækkende projekter, som udvikles med udgangspunkt i behovene hos flygtninge i Danmark.

Vi søger en studentermedhjælper, der skal medvirke til at rekruttere og understøtte frivillige i leg- og læringsklubber for flygtningebørn samt formidle projekt Leg og Læring til potentielle samarbejdspartnere. Du vil som studentermedarbejder være tilknyttet projektets koordinator i Aalborg.  

 

Om projektet

Vi har siden august 2017 etableret leg- og læringsklubber rundt omkring i hele landet gennem projekt Leg og Læring. Klubberne varetages af frivillige, som skaber et trygt frirum med fokus på leg og læring for flygtningebørn i skolealderen. I klubberne støttes flygtningebørnene i at tilegne sig et nyt sprog, nye kulturelle koder og dermed blive klædt på til at indgå i det danske samfund på lige fod med andre børn. Klubbens frivillige uddannes i Leg- og læringsmetoden. Læs mere her: https://flygtning.dk/frivillig/vores-arbejde/leg-og-laering

 

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver bliver primært at varetage rekruttering af frivillige gennem annoncering fx via sociale medier og ved synlighed i lokalområderne fx ved, at du formidler projektet gennem personligt fremmøde på gymnasier og andre uddannelsessteder. Kun fantasien sætter grænsen for den gode rekrutteringsplatform, som du skal være med til at afdække. Sekundært skal du medvirke til at indføre de frivillige i deres opgaver og understøtte dem undervejs samt formidle projektet til potentielle samarbejdspartnere i kommunerne.

Vi forestiller os ligeledes, at du periodevist vil blive inddraget i evaluerings- og afrapporteringsopgaver samt medvirke i planlægning og afholdelse af erfa-workshops og uddannelsesdage for de frivillige.

 

Vi forventer

  • At du arbejder systematisk, selvstændigt og kan overholde deadlines
  • Er en god formidler på skrift og via sociale medier
  • At du er serviceorienteret, har gåpåmod og godt humør
  • At du har et solidt kendskab til MS-Office og lærenem ift. andre IT-systemer

Ansættelsesvilkår

  • Løn: Efter gældende overenskomst
  • Ansættelse: Fra den 1. august 2019 til den 31. december 2020
  • Arbejdstid: 15 timer om ugen
  • Arbejdssted: De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg

 

Yderligere information

Du er velkommen til at ringe til projektkoordinator Helle Hørup på 2611 8099, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Ansøgning og CV

Din ansøgning med CV skal være os i hænde senest onsdag d. 5. juni 2019 kl. 12.00. Samtaler afholdes 20. juni i Aalborg.

Stillingen kan kun søges online på www.flygtning.dk under Stillinger > Ledige stillinger (Klik på stillingen og derefter på ”Søg jobbet” i bunden af det vindue, der åbnes). Husk at vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund. Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær samarbejdsorganisation, der bistår med løsninger på flygtningeområdet såvel internationalt som nationalt, vejleder i asylspørgsmål og samarbejder med frivillige i lokalsamfundet.


DFH’s evne til at sikre beskyttelse og assistance til flygtninge, internt fordrevne og interessenter afhænger af vores ansattes evne til at opretholde og promovere de højeste standarder af etisk og professionel adfærd i relation til DFH’s værdier og adfærdskodeks, inklusiv beskyttelse imod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. DFH udfører et omfattende og grundigt baggrundstjek som del af rekrutteringsprocessen. Besøg flygtning.dk for at læse mere om hvad vi gør for at sikre robuste beskyttelsesmekanismer. 

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på flygtning.dk/jobsupport. 


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Nordjylland
Humaniora
Samfundsvidenskab
Politik & Samfund



Dansk Flygtningehjælp - hurtigt overblik


Placering
Borgergade 10
1300 København K
Logo: Dansk Flygtningehjælp
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

500

ansatte med videregående uddannelse

10
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

25
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed

Henter facebook feed...

LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Henter feed...
Billeder fra Instagram
Flicker

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://flygtning.dk/


Dansk Flygtningehjælp i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1326560/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT