Fagligt stærk student til økonomiske analyseopgaver

Forsyningstilsynet

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen

Vil du være med til at skabe større effektivitet på det danske energimarked og trives du med faglige udfordringer, stor selvstændighed og forskelligartede arbejdsopgaver? Så søger vi lige nu en dygtig og engageret studentermedhjælper til økonomiske analyseopgaver i kontoret for transmission, engrosmarked, REMIT og internationale forhold (TERI).

I TERI arbejder vi for velfungerende markeder for el og naturgas, Det gør vi bl.a. ved at overvåge, føre tilsyn med og analysere engros- og transmissionsdelen af energimarkedet. Vores opgaver er krævende og komplekse, og vi har tæt kontakt til andre myndigheder og energibranchen. Arbejdet vil give dig mulighed for at anvende din industriøkonomiske forståelse i praksis samtidig med, at du får et grundigt kendskab til energimarkederne og den rivende regulatoriske, politiske og kommercielle udvikling, der foregår i disse år.

Hverdagen i kontoret er præget af højt engagement, arbejdsglæde og en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer. Kommunikationen er åben og ligefrem, og vi lægger stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver bliver varierende, udfordrende og med en høj grad af studierelevans. Det daglige arbejde foregår særligt i samarbejde med kontorets øvrige økonomer, og du kommer til at bidrage til udarbejdelse af økonomiske analyser og statistisk materiale til brug for Forsyningstilsynets afgørelser, markedsovervågning og publikationer. Du vil også kunne blive inddraget i længerevarende projekter og analyser, som f.eks. kan omfatte konkurrenceanalyser eller fastsættelse af forrentningssatser i business cases, hvor du får mulighed for at bidrage gennem hele forløbet. Hertil kommer driftsopgaver såsom udarbejdelse af kvartalsvise prisstatistikker.

Generelt vil der være en stor grad af selvstændighed og mulighed for at præge jobbet. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15-20 timer om ugen og tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og dine eksamensperioder.

Din profil
Du er i gang med en økonomisk uddannelse (eksempelvis stud.polit., stud.scient.oecon., stud.oecon.agro. e.l.), og har opnået en solid forståelse for de grundlæggende teoretiske og praktiske fag på dit studie. Du er fagligt stærk og har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og nye udfordringer. Konkret forventer vi, at du:

  • Besidder en stærk analytisk sans
  • Har erfaring med at arbejde med store datamængder og et solidt kendskab til Excel – erfaring med programmering i VBA er en fordel
  • Har gode formidlingsevner – gode engelskkundskaber er en fordel
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og arbejder målrettet og resultatorienteret
  • Har gode samarbejdsevner, er motiveret og ansvarsfuld.

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling
I Forsyningstilsynet er vi 100 engagerede medarbejdere, der skaber rammerne for en effektiv, sikker og innovativ energiforsyning. I december 2019 flytter vi til nye, flotte omgivelser på torvegade 10 i Frederiksværk.

Bor du i København, kan du køre med Forsyningstilsynets bus til og fra Frederiksværk i det første år. Bussen kører fra Nørrebro station.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er energisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner, hvor du som medarbejder er med til at træffe vigtige beslutninger. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som er med til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, så søg stillingen via vores rekrutteringssystem gennem linket her på siden. Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbevis for bachelor og/eller karakterudskrift.

Ansøgningsfrist: torsdag den 6. juni 2019.

Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Peter Christian Olsen på pco@forsyningstilsynet.dk eller på telefon 4171 5398.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

06-06-2019

Tjänst

Studentermedhjælper

Arbejdstid

15-20 timer

Arbejdssted

Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby

Hjemmeside

http://forsyningstilsynet.dk/

Peter Christian Olsen
Fuldmægtig

41715398

Flere ledige stillinger

Vi er i alt ca. 100 medarbejdere i Forsyningstilsynet, og vi bliver løbende flere medarbejdere, da vi har fået tilført nye, spændende opgaver. Vi har høje faglige ambitioner og engagerede medarbejdere.

Hos os træder du ind i et stærkt fagligt miljø. Her får du muligheden for at blive en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering.

Vi har gode arbejdsforhold, herunder fleksibel arbejdstid, og vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi tilstræber en hverdag med åben kommunikation, god omgangstone og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vi lægger desuden stor vægt på at have et godt kollegialt miljø. Derfor afholder vi en del sociale arrangementer både i og uden for arbejdstiden. For det er vigtigt for os, at vi lærer hinanden godt at kende og trives i hverdagen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 06.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Studiejob
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Undervisning
Økonomi & Forvaltning



Energitilsynet - hurtigt overblik


Placering
Carl Jacobsens Vej 35
DK-2500 Valby
Logo: Energitilsynet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Energitilsynet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1326760/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT