Pædagog til Dagplejen samt inklusionsopgaver i Dagtilbuddene i Aarup-området

Assens Kommune

Deltidsjob
Fyn

Ansøgningsfrist: 05-06-2019

&nbsp

Har du et lyst sind, et godt humør og en faglig viden og nysgerrighed? Vil du i samarbejde med de øvrige ansatte og ledelsen være med til at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn? Har du mod på at arbejde vejledende og selv være med til at rammesætte og udvikle din stilling? Så er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger en pædagog til en spændende kombinationsstilling som dagplejepædagog og inklusionspædagog i Dagtilbuddene i Aarup-området - er det dig?

Stillingen er på i alt 32 timer om ugen og består af 20 timer som dagplejepædagog og 12 timer som inkulsionspædagog i børnehusene. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2019. Det kan evt. komme på tale med højere timetal på sigt.
Hvem er vi
Dagplejen i Aarup er pr. 1. januar 2019 blevet en del af Dagtilbuddene i Aarup-området. Vi har 15 dygtige dagplejere og ca. 55 børn, som du vil få det pædagogiske ansvar for. Der er tre legestuegrupper, som kommer i et af vores børnehuse en gang om ugen. Du skal være i tæt dialog med dagplejerne, føre tilsyn, deltage i legestuen, sikre det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Derudover har du i samarbejde med ledelsen mulighed for at præge den generelle udvikling af dagplejen.

Dagtilbuddene i Aarup-område består af en specialbørnehave med 12 børn, en vuggestue med 30 børn, to børnehavegrupper med 50-70 børn samt dagplejen. De 12 timer skal bruges til, i samarbejde med den anden inklusionsvejler og ledelsen, at arbejde med inklusion og støtte til børn og børnegrupper i almenafdelingerne. Her skal du deltage i praksis, give sparring til kolleger samt understøtte børn i udsatte positioner og deres deltagelse i fællesskabet.

Du kan læse mere på vores hjemmeside https://bh-aarup.assens.dk

Vores værdier er Glæde, Mangfoldighed og Udvikling. Vi arbejder med ’Assens modellen’, som sikrer en tidlig forebyggelse og effektiv indsats for alle børn og familier. Vi er i gang med at implementere ’Ny styrket læreplan’.

Vi tilbyder

  • Et udviklende og udfordrende fagligt miljø, hvor vi arbejder inkluderende og anerkendende med afsæt i visionen ”I Assens Kommune lykkes alle børn”
  • En organisation, hvor nye idéer kan afprøves, og hvor du gerne må tænke kreativt og samskabende
  • En personalegruppe som på tværs af afdelinger kender hinanden
  • Et fagligt fællesskab med god mulighed for sparring, både internt og eksternt
  • En organisation, som vægter at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret, med udgangspunkt i ’det der virker’
  • En organisation, som arbejder med faglig ledelse og betydningen af deltagelse for både børn og personale
  • Gode fysiske rammer både ude og inde

Hvem er du
Du har en pædagogfaglig grunduddannelse og gerne et eller flere diplommoduler i inklusion og vejledning eller coaching. Det er vigtigt, at du har bred faglig erfaring inden for dagtilbudsområdet og evt. også erfaring som dagplejepædagog. Vi forventer, at du deltager aktivt og respektfuldt i faglige refleksioner, kollegial sparring og kompetenceudvikling. Derudover vægter vi, at du får energi af at deltage i det pædagogiske arbejde - fordi du ikke kan lade være. Dit samarbejde med forældre bygger på ærlig dialog og rummelighed, og det ligger dig naturligt at dele refleksioner, guide og vejlede. Du arbejder sikkert med IT og er en stærk formidler både i tale og på skrift.

Vi vægter, at du:

  • har faglig nysgerrighed og ambitioner
  • er empatisk og anerkendende
  • har godt humør og er robust
  • er autentisk
  • er fleksibel og god til at se muligheder
  • er selvledende og kan prioritere dine opgaver og hurtigt få skriftlige opgaver fra hånden

Der vil være mulighed for sparring i netværket af dagplejepædagoger i kommunen, som du også skal samarbejde med bl.a. omkring morgentelefonen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. august 2019. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at børneattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted. Straffeattest skal du selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte Stedfortræder Synnøve Traasdahl på telefon 24 61 78 76 eller faglig leder Ann Kirstine Pedersen på telefon 64 74 69 60, hvis du ønsker yderligere information.

Samtaler forventes afholdt i uge 24 i Børnehuset Drømmebakken, Indre Ringvej 2, 5560 Aarup.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 05.06.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Studerende Online

Deltidsjob
Fyn
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Assens Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhus Allé 5
5610 Assens
Logo: Assens Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.assens.dk


Assens Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1326885/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT